29 nye datacentre på vej mod Danmark - her skal de ligge

Danmark er ved at blive et af Europas foretrukne lande for datacentre. Ifølge Version2 er hele 29 nye datacenterprojekter på vej rundt om i landet, og tallet kommer oven i de anlæg, der allerede kører eller er under opførelse. Samtidig vokser den lokale modstand i flere kommuner, hvor borgere organiserer sig mod byggerierne.

Et konkret eksempel: Microsoft i Varde

Et af de 29 projekter er allerede taget hul på i Varde Kommune, hvor Microsoft planlægger et stort datacenter på en mark ved landsbyen Tinghøj. Projektet er et af de mest konkrete eksempler på, hvordan de store tech-selskaber i disse år kaster sig over dansk jord - typisk med udsigt til billig grøn strøm, stabil infrastruktur og gunstige rammevilkår som lokkemad.

Varde-sagen er langt fra enestående. Ifølge borgergrupper landet over er lignende projekter dukket op i flere kommuner inden for det seneste år, og modstanden er begyndt at organisere sig i takt med, at flere lokalsamfund opdager, at et datacenter kan være på vej i baghaven.

Hvorfor bygges der pludselig så mange?

Forklaringen skal findes i AI-boomet. Træning og drift af store sprogmodeller og andre AI-systemer kræver enorm regnekraft, og den regnekraft skal stå et sted. Tech-giganter som Microsoft, Google og Meta har alle sammen brug for markant flere serverhaller end for bare få år siden, og Danmark er blevet et attraktivt sted at placere dem.

Branchen voksede eksplosivt gennem 2025, og interessen har ikke lagt sig siden. Resultatet er en bølge af ansøgninger om at koble nye anlæg på det danske elnet - en bølge, der ifølge Version2 i 2025 kom til at udgøre næsten en tredjedel af den samlede kø til nettilslutning.

Strømnettet er presset til bristepunktet

Det er netop strømforbruget, der er kernen i konflikten. Datacentre er ekstremt strømsultne, og når adskillige store anlæg samtidig banker på hos Energinet for at blive koblet til nettet, opstår der en flaskehals. Ifølge flere danske medier har Energinet måttet sætte behandlingen af nye tilslutningsansøgninger på pause, og store projekter kan i værste fald se frem til op mod ti års ventetid på en nettilslutning. Datacentre står alene for et ansøgt effektbehov på omkring 16 gigawatt i køen.

Konsekvensen er, at regeringen op til sommeren satte gang i en hastelov, der nedprioriterer datacentre i køen til elnettet. Med lovforslaget skal nye datacenterprojekter stille sig bagerst, når kapaciteten skal fordeles - en beslutning der ifølge cheføkonom Finn Lauritzen fra Erhvervslivets Tænketank tegner et sort billede for branchens fremtid herhjemme: Han siger til Version2, at det umiddelbart ser sort ud for datacenter-industrien, sådan som lovforslaget ser ud nu.

Hvad protesterne handler om

Rundt om i landet er der de seneste måneder opstået lokale borgergrupper, der protesterer mod de konkrete projekter i deres nærområde. Bekymringerne går igen fra sted til sted: Et højt strømforbrug, der kan presse priserne op for almindelige forbrugere og fortrænge grønne projekter i køen til nettet, indgreb i natur og landbrugsjord, når enorme haller skal rejses på markerne, samt bekymring for støj, trafik og hvordan et industrianlæg af den størrelse påvirker udsigten og hverdagen for naboer, der bor lige op ad byggegrunden.

Samlet set peger analyser på, at de mange nye datacentre inden for en tiårig periode kan øge Danmarks samlede elforbrug med omkring 17 procent - og i spidsbelastninger kan datacentrenes forbrug ifølge flere beregninger komme til at overstige, hvad hele Danmark normalt bruger på samme tid. Det er de tal, der driver både investeringslysten hos tech-selskaberne og bekymringen hos de borgere, der ser byggepladserne rykke tættere på.

Hvad sker der nu?

Sagen er langt fra afgjort. Mens hastelovens fordeling af elkapacitet skal finde sin endelige form, fortsætter både ansøgninger om nye datacentre og de lokale protester ude i kommunerne. For borgere i de berørte områder er spørgsmålet ikke længere teoretisk - det handler om konkrete byggeprojekter, der allerede er i gang med myndighedsbehandling, mens branchen og lovgiverne kæmper om, hvem der skal have adgang til den strøm, der er tilbage.