AI Act-kompromis: Politikere indrømmer at det hjælper Big Tech

EU's AI Act, der trådte i kraft i 2024 og gradvist rulles ud frem mod 2026, skulle være verdens strengeste regulering af kunstig intelligens. Men jo tættere vi kommer på den fulde implementering, desto tydeligere bliver det, at en række afgørende kompromiser i lovteksten primært gavner de store tech-virksomheder — og det indrømmer selv de politikere, der forhandlede loven på plads.

Kompromiserne der kostede

Under de langstrakte forhandlinger om AI Act var der intense lobbyaktiviteter fra tech-giganter som Google, Microsoft, Meta og OpenAI. Virksomhederne argumenterede for, at for stram regulering ville kvæle innovation og sætte Europa bagud i det globale AI-kapløb.

Resultatet var en række indrømmelser, der nu viser sig problematiske. Særligt undtagelsesbestemmelserne for "open source" AI-modeller og de relativt løse krav til de store sprogmodeller, der danner grundlaget for ChatGPT og lignende systemer, er kommet i søgelyset. Kritikere argumenterer, at disse undtagelser reelt fritager netop de mest magtfulde AI-systemer for de strengeste krav.

Politikerne erkender problemet

I interviews med europæiske teknologimedier og i offentlige udtalelser er adskillige europarlamentarikere begyndt at erkende, at resultatet ikke blev så stærkt, som de håbede. En fremtrædende europarlamentariker, der ønsker at være anonym, udtalte ifølge Politico: "Vi ved godt, at vi blev outlobbyeret på visse punkter. Det er en bitter erkendelse."

Særligt bekymrende er det, at de mindste AI-virksomheder og startups — netop dem AI Act angiveligt skulle hjælpe ved at skabe et level playing field — mange steder har sværere ved at efterleve reglerne end de store etablerede spillere, der har haft advokater og reguleringseksperter til at forme loven til deres fordel.

Hvad kan der gøres?

EU-Kommissionen har mulighed for at justere implementeringsdetaljerne, efterhånden som loven rulles ud. Kommissionens AI-kontor, der er oprettet specifikt til at overvåge implementeringen, har signaleret, at man vil se nøje på, om undtagelserne misbruges.

Flere europarlamentarikere arbejder desuden på supplerende initiativer, der kan adressere de huller, AI Act efterlod. Det drejer sig særligt om krav til gennemsigtighed i store AI-modeller og regler for, hvornår open source-undtagelsen reelt kan påberåbes.

Europa ved en skillevej

Debatten om AI Act afspejler en større diskussion om Europas rolle i den globale teknologiudvikling. Skal Europa primært regulere — og risikere at sakke agterud konkurrencemæssigt — eller skal man prioritere at tiltrække og udvikle AI-virksomheder på eget territorium?

For forbrugere og borgere er det afgørende, at reguleringen rent faktisk beskytter dem mod de risici, AI-teknologien medfører. Og med politikernes egne indrømmelser af AI Acts svagheder er der god grund til at holde øje med, om den ambitiøse lovgivning lever op til sine egne målsætninger.