AI-datacentre bruger mere vand end en halv milliard mennesker

Hver gang du stiller ChatGPT eller Gemini et spørgsmål, sker der noget usynligt bag kulisserne: et datacenter et sted i verden bruger strøm og vand for at holde serverne kølige nok til at levere svaret. Ifølge en ny FN-rapport er det problem langt større, end de fleste går rundt og tror.

Rapporten viser, at datacentre globalt brugte omkring 4,5 billioner liter vand i 2025. For at sætte det tal i perspektiv: det svarer til 1,8 millioner olympiske svømmebassiner, eller det årlige basale vandbehov for over 600 millioner mennesker i Afrika. AI alene stod for cirka 20 procent af datacentrenes samlede elforbrug i 2025 — et tal, der ifølge rapporten kan stige til 40 procent inden 2030, i takt med at flere og flere AI-modeller trænes og køres i skyen.

Hvad koster din prompt egentlig?

Forskning fra University of California viser, hvor konkret vandforbruget kan gøres. At træne sprogmodellen GPT-3 krævede alene omkring 5,4 millioner liter vand — vand der primært bruges til at køle de enorme servercentre ned. Ifølge samme forskning bruger en enkelt AI-samtale med 10-50 svar cirka 500 milliliter vand, altså en almindelig plastikflaske.

Google har til gengæld offentliggjort tal, der peger den anden vej. Ifølge en Google-rapport fra 2025 — som endnu ikke er fagfællebedømt — bruger virksomhedens Gemini-chatbot kun 0,26 milliliter vand per tekstprompt. Uenigheden mellem tallene illustrerer et af de grundlæggende problemer: der findes ingen fælles, gennemsigtig standard for, hvordan tech-giganterne opgør deres eget vandforbrug.

Bengaluru, Chile og USA i klemme

Det er ikke tilfældigt, hvor problemet gør allermest ondt. Rapporten peger på områder som Bengaluru i Indien, Chile og dele af USA — steder, hvor datacentre bygges eller udvides netop nu, og hvor vandmangel allerede er en realitet for lokalbefolkningen. Her konkurrerer AI-industriens køleanlæg direkte med almindelige menneskers adgang til drikkevand.

Raghavendra Selvan, adjunkt ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og forsker i AI's miljøpåvirkning, peger på, at løsningen ikke er at lægge ansvaret over på den enkelte bruger.

• Datacentre bør etableres med lukket køling, så vandet genbruges i stedet for at fordampe eller ledes væk
• Ansvaret for at reducere forbruget ligger hos virksomhederne bag AI-modellerne, ikke hos den almindelige bruger, der stiller et spørgsmål
• Gennemsigtighed om det reelle forbrug er en forudsætning for, at problemet overhovedet kan løses politisk

Konklusionen er svær at komme uden om: de glatte AI-interfaces, vi bruger dagligt, hviler på en fysisk infrastruktur med et vandaftryk, der langt fra er neutralt. Spørgsmålet er, om tech-branchen selv vil rydde op — eller om det kræver regulering, før datacentrene for alvor begynder at tænke på vandregningen.

Kilde: DR Nyheder — https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/datacentre-til-ai-bruger-mere-vand-end-en-halv-milliard-mennesker