AI-kunst på magasinforsiden: Når teknologien bliver et værktøj uden ansigt

The New Yorker har skabt røre med sit valg af illustration til et portræt af OpenAI-topchef Sam Altman. Det billede, som blev genereret ved hjælp af kunstig intelligens, viser Altman i en blå sweater omringet af genfundne versioner af hans eget ansigt – nogle vredt fordrejede, andre i åbenmundet fortvivlelse. Det visuelt ukomfortable billede blev krydret med en disclaimer, der må have fået flere illustratorer til at tænke sig om: "Visual by David Szauder; Generated using A.I."

Billedet synes beregnet som en symbolsk advarsel om kunstig intelligens' påvirkning på menneskelig kreativitet. Men der ligger en dyb ironi i valget: en artikel kritisk over for AI-teknologien blev selv illustreret med det samme værktøj, som den påstår at være kritisk over for.

Kunstner uden kunstner

David Szauder er ikke helt en AI-nybegynder. Ifølge The Verge har han arbejdet med collage, video og generativ kunstnerisk praksis i over et årti – langt før kommercielle AI-værktøjer blev almindelige. Men disklosuren af hans AI-genererede illustration stiller et ubehageligt spørgsmål: hvor går grænsen mellem at bruge AI som kreativt værktøj og at erstatte menneskelige kunstnere helt?

Ideologi møder praksis

Magasinets valg understreger en velkendt hypokrisi i teknologiindustrien: samme virksomheder og institutioner, som formaner om etiske bekymringer omkring AI, implementerer teknologien uden at blinke, når det bliver praktisk og omkostningsbesparende. En artikel om OpenAI-chefen, der er synonymt med dagens AI-revolution, blev altså selv underlagt samme kreative automatisering, som artiklen problematiserer.

Spørgsmålet bliver således mindre om AI-kunstens tekniske evner og mere om industriens villje til at drage sine egne konklusioner alvorligt.