AI-selskabers 'farlige model'-påstande: Genistreg eller bluff?

Det er blevet et tilbagevendende ritual i kunstig intelligens-industrien: Et selskab annoncerer dramatisk, at deres nyeste model er så kraftfuld og potentielt farlig, at den ikke må slippe ud i den vide verden. Ifølge Version2 er dette dog mere en raffineret markedsføringsstunt end et udtryk for ægte sikkerhedsbekymringer.

Meldingerne om »alt for farlige modeller« skaber nemlig præcis den positive omtale, som teknologiselskabers kommunikationsafdelinger ønsker sig. Det handler mindre om at beskytte verden og mere om at få medierne til at skrive om, hvor imponerende teknologien er.

Frygt som salgsvåben

Hver gang et AI-selskab påstår, at deres system kan bruges til at begå cyberangreb, skrive overbevisende misinformation eller overtage kritisk infrastruktur, håndplukker de selv de farligste use cases. Det skaber drama. Det skaber clickable historier. Og det skaber en narrativ om, at kun de rigtige mennesker blandt jernspiserne kan styre denne teknologi.

Det er en brilliant strategi: Virksomhederne fremstiller sig selv som ansvarlige aktører, der tager sikkerhed alvorligt, mens de samtidig øger interesse for produktet. Potentielle investorer og regeringsmyndigheder tager det som bevis på teknologiens kraft. Medier tager det som en spændende historie.

Hvor er beviser for faren?

Problemet er, at disse påstande sjældent bakkes op af uafhængig verifikation eller konkrete demonstrationer. Selskaperne siger selv, at teknologien er for farlig til at vise. Belejligt nok. Det betyder, at ingen kan faktisk-tjekke påstanderne eller teste, om risiciene er reelle eller blot teoretiske.

I mellemtiden fortsætter industrien med at udslippe mindre spektakulære versioner af samme modeller til den kommercielle marked uden særlig større konsekvenser.