AI-virksomheder spiller på frygt – det sælger bare bedre

Der går næppe en uge uden, at en stor AI-virksomhed erklærer sin seneste model for farlig. Så farlig, at den ikke må blive sluppet løs på verden. Ikke endnu. Måske aldrig. Ifølge Ingeniøren gentager denne dramatiske fortælling sig med påfaldende regelmæssighed – og det ser ud til at være et særdeles effektivt marketinggreb.

Når en virksomhed fortæller verden, at deres seneste breakthrough-teknologi er for potent til at public-access tillades, skabes der næsten øjeblikkeligt interesse. Journalister skriver, forskere debatterer, og regeringer begynder at bekymre sig. Samtidig styrkes virksomhedens position som innovatør på kanten af det muligt.

En gentagelse uden substans

Problemet er blot, at påstandene sjældent holder stik under nærmere undersøgelse. De samme advarsler har lydt i årevis, uden at de dokumenterede farer har materialiseret sig på den måde, som påstået. Nogle gange ligner påstandene mindre velmenende advarsler og mere som en bevidst strategi til at holde konkurrenter på afstand og påvirke politiske afgørelser.

Når virksomheder samtidig søger licensering, regulering eller statsunderstøttelse, bliver mønsteret endnu tydeligere. Frygten bliver et værktøj – ikke en advarsel baseret på empirisk evidens, men et middel til at form en industri efter eget ønske.

Befolkningen skal stille spørgsmål

Det betyder ikke, at AI-sikkerhed er uægte. Men det betyder, at kritisk sans er påkrævet, når virksomhederne taler. Hvad betyder påstanden præcis? Hvem dokumenterer den? Og hvem profiterer på at få verden til at være bange?

Ifølge Ingeniøren er det blevet næsten umuligt at skelne mellem reelle advarsler og professionel frygtspreading. Indtil vi kan det, må vi være skeptiske over for hver ny proklamation om en usynlig fare.