Arktiske droner skal redde liv i ekstremkulde

Kan en standard drone fra hylderne overleve arktisk kulde? Det spørgsmål har fået konkrete svar efter en række testflyvninger uden for Nuuk, hvor forskere fra Syddansk Universitet har presset kommercielle droner til deres grænser.

I 32 flyvninger testedeSDU-holdet, hvordan droner og kunstig intelligens kan bidrage til redningsindsatser under ekstreme forhold. Konklusionen er klar: med de rette værktøjer er det muligt, ifølge Ingeniøren.

Kulde knækker elektronik

Det er ikke ligegyldigt, når termometeret falder til minus 30 grader. Lithium-batterier mister effektivitet, mekaniske dele bliver skrøre, og elektronik fungerer upålideligt. Men de kommercielle droner viste sig mere modstandsdygtige end forventet, når de udstyres med optimeret software og beskyttelsesudstyr.

Kunstig intelligens blev her det afgørende værktøj. AI-systemerne kunne identificere sårede personer fra luften med højere nøjagtighed end manuelle søgninger, selv under snestorme og usikre forhold. Systemerne lærte at genkende mennesker baseret på varmeudstråling og bevægelsesmønstre.

Praktisk redning bliver mulig

For Grønland og andre arktiske områder kan denne udvikling være livsafgørende. Når væk fra byer og civilisation er redningsressourcer ofte kilometer væk. En drone, der kan fungere i 30 graders frost og hurtigt lokalisere mennesker i nød, kan reducere kritiske tidsforløb betydeligt.

Næste fase bliver at afprøve systemerne i fuldt operationelt beredskab. Hvis teknologien kan holdes uden for laboratorierne og ind i virkelige redningsscenarier, kunne arktiske befolkninger snart have et helt nyt værktøj i deres overlevelses-arsenal.