Dansk digitalt selvstyre er væk – og vi ved ikke engang hvor stort problemet er

Danmark har et alvorligt problem med sin digitale suverænitet, som nærmest er forsvundet uden at nogen rigtig har dokumenteret omfanget. Ifølge Version2 er det ikke manglen på problembevidstheds, der er udgangspunktet – det er manglen på en grundig gennemgribende analyse af, hvor slemt det egentlig ser ud.

Det betyder i praksis, at danske virksomheder, myndigheder og borgere er dybt afhængige af amerikanske og kinesiske teknologiplatforme uden at have fuldt styr på konsekvenserne. Vi har stiltiende accepteret, at hele vores digitale infrastruktur – fra cloud-løsninger til sociale medier – styres af udenlandske aktører.

En analyseblind tilgang til teknologi

Problemet er ikke, at Danmark ingen digitale trusler er klar over. Det handler om, at der aldrig er blevet lavet en seriøs kortlægning af, hvor kritisk situationen er. Vi ved, vi har et problem. Vi ved bare ikke, hvor stort det egentlig er, og hvilke sektorer der er mest sårbare.

Uden denne viden kan danske beslutningstagere ikke formulere en strategi for øget digital selvbestemmelse. Det er som at navigere uden kort – man ved, at havet findes, men ikke hvor grundene ligger.

Tiden til handling bliver mindre

Mens Danmark forbliver analyseparalyseret, handler andre europæiske lande. EU's teknologistrategi skubber på for mere digital uafhængighed, men Danmark skal først have dokumenteret sit eget udgangspunkt. Det kræver vilje til at undersøge det ubekvemme – nemlig hvor lidt kontrol vi reelt har over vores egen digitale infrastruktur.

En grundig analyse ville sandsynligvis afsløre, at prisen for udsættelse er højere end prisen for handling.