Nationalbanken: AI breder sig i Danmark – ingen jobfald at måle

Nationalbanken kan ikke måle jobfald som følge af AI-implementering i danske virksomheder, selv om teknologien spredes hurtigere end nogensinde, skriver Ingeniøren. Virksomhederne griber kunstig intelligens med begge hænder – men jobmaskinen holder sin normale hastighed.

Det virker kontraintuitivt. Da computere tog over arbejdskontorerne i 1980'erne, forsvandt hele erhverv. Da internettet åbnede op, skete det igen. Kunstig intelligens skulle efter samme logi være en jobtager af historiske dimensioner. Men tallene siger noget tredje.

Jobmaskinen står ikke stille

Ifølge Ingeniøren kan Nationalbanken simpelthen ikke måle jobfald som følge af AI-implementering. Det kunne betyde to ting: Enten kommer krisekarakteren senere – eller også bruger virksomheder AI til noget helt tredje end at spare lønudgifter.

Danske virksomheder bruger kunstig intelligens primært til at gøre eksisterende arbejde hurtigere, ikke til at gøre arbejdet overflødigt. De fleste implementerer AI inden for administrative opgaver, kundeservice og databehandling – områder hvor mennesker helt naturligt forbliver som supervisorer, kvalitetskontrollanter og problemløsere.

Teknologien er stadig for ny

Historien fortæller os også, at arbejdsmarkedet tilpasser sig. Nye jobtyper opstår parallelt med gamle, der forsvinder. En taxachauffør kan ikke bare blive dataanalytiker, men en virksomhed der køber en AI-løsning skal stadig have folk til at bruge den, vedligeholde den og fortælle den, hvad den skal gøre.

Nationalbanken holder øje med tallene. Indtil videre ligger jobmaskinen stille på tomgang.