Resten af Danmark bliver sundere – men nordjyderne sakker bagud

Danskerne kan glæde sig over at leve flere år med godt helbred end tidligere. Det viser nye tal, der tegner et overordnet positivt billede af sundhedstilstanden i Danmark. Men kradser man i overfladen, dukker en bekymrende geografisk skævhed op: Nordjylland følger ikke med.

Sundhedskløften vokser

Mens resten af landet oplever fremgang i antal leveår med godt selvvurderet helbred, halter Nordjylland altså bagefter. Det er ikke første gang, regionen skiller sig negativt ud i sundhedsstatistikkerne. Nordjylland har i årevis kæmpet med kortere levetid, flere kroniske sygdomme og lavere adgang til sundhedsydelser sammenlignet med især hovedstadsområdet.

Forskellen handler ikke bare om geografi. Faktorer som uddannelsesniveau, indkomst, afstand til sygehuse og adgang til praktiserende læger spiller alle ind. Nordjylland er en af de regioner, der er hårdest ramt af lægemangel, og hvor mange borgere har lang transporttid til nærmeste hospital.

Livsstil og forebyggelse

Eksperter peger på, at livsstilsfaktorer som rygning, alkoholforbrug og fysisk inaktivitet stadig fylder mere i visse dele af Nordjylland end i resten af landet. Samtidig har forebyggende sundhedsindsatser sværere ved at nå ud til borgere i tyndt befolkede områder.

Det er især blandt de lavest uddannede og borgere med lavere indkomst, at helbredet halter. Og netop den gruppe er overrepræsenteret i dele af Nordjylland sammenlignet med for eksempel København og Østjylland.

Politisk pres for handling

Tallene lægger pres på politikerne for at gøre noget ved den voksende sundhedskløft mellem regionerne. Spørgsmålet er, om de nye sundhedsreformer reelt kan rykke ved de strukturelle uligheder, der har præget Nordjylland i årtier.

For mens det overordnede billede er positivt – danskerne lever faktisk sundere og længere – så risikerer en hel landsdel at blive hægtet af. Og det er svært at fejre fremgang, når den ikke gælder alle.