Datatilsynet kvæles under AI-eksplosion: Klager stiger, sagsbehandling halter

Datatilsynet drukner i klager. Ifølge Ingeniøren presser kunstig intelligens og en voksende mængde internationale sager det danske tilsyns ressourcer ud over grænserne. Sagsbehandlingstiderne stiger dramatisk, og der er ingen tegn på, at bølgen af henvendelser vil flade ud på kort tid.

Problemet er strukturelt. Hver dag genererer nye AI-systemer og deres implementering i danske virksomheder spørgsmål om databeskyttelse, transparens og grundlæggende rettigheder. Samtidig håndterer Datatilsynet stadig flere internationale sager, hvor grænserne mellem dansk jurisdiktion og EU-regulering bliver stadigt sløring.

AI-eksplosionen overbelaster myndigheden

Kunstig intelligens er ikke længere eksperimentel teknologi i danske virksomheder. Den er mainstream. Det betyder, at almindelige ansatte, forbrugere og konkurrenter stiller spørgsmål om, hvordan deres data håndteres, når algoritmer træffes afgørelser. Datatilsynet skal svare – men har ikke kapaciteten til det.

Hver klage kræver specialiseret viden om både almindelig datalov og de særlige udfordringer, som AI medfører. Tilsynet må undersøge, hvordan træningsdata blev indsamlet, hvordan modellerne fungerer, og om de diskriminerer.

Tiden løber fra systemet

Når sagsbehandlingstiderne stiger, betyder det konkret, at henvendelser ikke bliver behandlet i rette tid. For borgere og virksomheder, der afventer afklaring på vigtige spørgsmål, bliver ventetiden frustrerende. For Datatilsynet bliver det til utilstrækkelig ressourceforbrug på de vigtigste cases.

Spørgsmålet er ikke, om Datatilsynet skal kunne håndtere flere sager. Spørgsmålet er, hvordan dansk regulering kan følge med udviklingen, når infrastrukturen for kontrol allerede er overstrammet.