Professor tordner mod valgkampen: Det handler kun om penge – og det keder danskerne

Valgkampen buldrer derudad, men ifølge Berlingske har en af Danmarks mest markante stemmer inden for jura og samfundsdebat fået nok. Professor Ditlev Tamm retter en skarp kritik mod den måde, valgkampen bliver ført på – og hans pointe er egentlig ret simpel: Det hele handler om penge til nogen, ikke om penge til noget.

Pengene flyver – visionen mangler

Tamms kritik rammer en nerve, mange vælgere nok kan genkende. Partierne kappes om at love flere midler til bestemte grupper – ældre, unge, syge, kommuner – men det store hvorfor og hvad vi vil som samfund drukner i regnearksøvelser og kassetænkning.

Når debatten reduceres til en budgetforhandling foran kameraerne, forsvinder den politiske vision. Og med den forsvinder også vælgernes engagement. For hvem gider egentlig følge med i en valgkamp, der mest af alt minder om en fagforeningsforhandling om fordelingsnøgler?

Respekten smuldrer

Det mest alarmerende i Tamms analyse er konsekvensen: Når politikerne kun taler om fordeling af kroner og øre, mister vælgerne respekten. Ikke bare for de enkelte politikere, men for de demokratiske institutioner som helhed – Folketinget, regeringen, det politiske system.

Og det er et problem, der rækker langt ud over den enkelte valgkamp. Hvis borgerne oplever, at politik bare er et spørgsmål om hvem der får hvad, bliver det svært at opretholde tilliden til, at systemet faktisk tjener et højere formål.

Kedeligt – men farligt

Tamm sætter ord på noget, der måske er valgkampens mest oversete problem: Den er kedelig. Ikke fordi emnerne er ligegyldige, men fordi de bliver præsenteret uden ambition og uden den store fortælling om, hvor Danmark skal hen.

Og kedelig politik er ikke bare irriterende for vælgerne – det er direkte skadeligt for demokratiet. Når folk zapper væk fra partilederrunden, er det ikke bare TV2s problem. Det er hele samfundets.

Spørgsmålet er, om nogen af partierne tør tage Tamms kritik til sig og løfte blikket fra budgetposterne – inden vælgerne helt mister interessen.