EU's AI Act hjælper utilsigtet Big Tech — og politikerne ved det godt

Det var meningen, at EU's AI Act skulle beskytte europæiske borgere og give europæiske virksomheder fair konkurrencevilkår over for de store amerikanske tech-giganter. Men sådan er det ikke gået. EU-politikere indrømmer nu åbent, at de kompromiser, der blev indgået undervejs i lovgivningsprocessen, utilsigtet har skabt fordele for netop de aktører, loven skulle holde i skak.

Hvad gik galt i forhandlingerne?

AI Act er resultatet af årelange forhandlinger i EU's komplekse lovgivningsmaskineri. Tre store institutioner — Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen — skulle nå til enighed, og i den proces er der altid plads til lobbysering. Big Tech lobbyer professionelt.

Et af de centrale stridspunkter var definitionen af "general purpose AI" — altså de store, alsidige sprogmodeller som GPT, Gemini og Claude. Her lykkedes det de store aktørers lobbyister i høj grad at påvirke teksten, så kravene til åbenhed, dokumentation og risikovurdering er formuleret på en måde, der bedst håndteres af virksomheder med enorme compliance-afdelinger. Det vil sige: netop de store amerikanske tech-selskaber.

Europæiske startups klemmes

For de europæiske AI-startups ser billedet anderledes ud. En lille virksomhed i München, Amsterdam eller Aarhus, der udvikler et specialiseret AI-system, skal nu navigere i den samme komplekse regelramme som Google og Microsoft — men uden de ressourcer, der kræves for at overholde den. Resultatet risikerer at blive, at compliance-byrden reelt fungerer som en konkurrencemæssig fordel for de store og en hæmsko for de små.

Det er en klassisk reguleringsfælde, som økonomer kalder "regulatory capture" — når regler tiltænkt at beskytte offentligheden ender med primært at tjene de største aktørers interesser.

Hvad siger politikerne?

Det bemærkelsesværdige er, at politikerne nu indrømmer problemet. Det er ikke normalt i EU-regi at erkende fejl åbent — typisk forsvares enhver forordning som den bedst mulige løsning. At politikerne nu taler åbent om kompromisernes konsekvenser, tyder på, at presset fra europæisk tech-industri og civilsamfund begynder at virke.

Spørgsmålet er, om erkendelsen fører til handling. AI Act er netop trådt i kraft, og at åbne den igen til revision er politisk besværligt. Men der er allerede stemmer, der argumenterer for justeringer — særligt hvad angår de mindste virksomheders compliance-byrder.

En påmindelse om lovgivningens vilkår

For den teknologisk interesserede borger er det her en påmindelse om, at lovgivning om teknologi aldrig sker i et vakuum. De aktører, der har ressourcerne til at deltage aktivt i lovgivningsprocessen, ender typisk med at forme den til deres fordel. AI Act er muligvis ikke undtagelsen fra den regel — snarere bekræftelsen af den.