Europa sender historisk raket i kredsløb - mindre afhængig af Musk og Putin

Rumfarten i Europa har fået et nyt kapitel. I går klokken 22.12 lettede raketten Spectrum 2 fra Andøya Spaceport i det nordlige Norge, og efter cirka syv minutters flyvning nåede den i kredsløb om Jorden. Det er første gang, en raket udviklet og opsendt fra vesteuropæisk jord klarer den bedrift.

Raketten er bygget af den tyske virksomhed Isar Aerospace i samarbejde med den norske opsendelsesbase Andøya Space. Ombord var fem mindre satellitter, der ifølge de involverede parter primært skal bruges til øvelser og forskning på universiteter. Selve opsendelsen fandt sted fra Norges nordlige kyst, hvor rakettens rute giver adgang til såkaldt polært kredsløb - en bane, hvor satellitter passerer tæt forbi Jordens poler og derfor kan dække hele kloden i løbet af et døgn.

Mindre afhængig af Musk og Putin

Selvom fem øvelsessatellitter lyder som en beskeden last, mener flere eksperter, at opsendelsen har stor symbolsk og strategisk betydning. Astrofysiker Christina Toldbo peger på, at Europa i mange år har været afhængig af andre nationers rumfartsprogrammer, når satellitter og udstyr skulle sendes op.

"Når vi selv kan sende satellitter op, bliver vi mindre afhængige af Elon Musk og Putin," siger hun ifølge DR.

Pointen dækker over en bredere udvikling: I dag foregår en stor del af verdens raketopsendelser enten via Elon Musks selskab SpaceX eller via russisk rumfartsteknologi. For europæiske lande, virksomheder og forskningsinstitutioner har det i praksis betydet, at man har måttet købe plads på amerikanske eller russiske raketter for at komme i kredsløb. Med krigen i Ukraine og et mere anspændt forhold mellem Europa og Rusland er den afhængighed blevet et politisk følsomt emne, mens SpaceX's dominans på den kommercielle side har rejst spørgsmål om, hvor meget kontrol enkeltpersoner og enkeltselskaber bør have over adgangen til rummet.

En selvstændig europæisk opsendelseskapacitet betyder derfor ikke bare teknologisk fremskridt, men også større uafhængighed i forhold til, hvem der bestemmer, om og hvornår europæisk udstyr kommer i kredsløb.

Stadig langt igen

Selv med succesen fra Andøya er Europa langt fra at have indhentet de store rumfartsnationer. USA og SpaceX sender raketter op med jævne mellemrum, og Kina har for længst etableret sig som en selvstændig rumfartsmagt. Christina Toldbo understreger da også, at Europa fortsat ligger bagud i det, der ofte omtales som det nye rumkapløb.

Ikke desto mindre markerer opsendelsen fra Isar Aerospace og Andøya Space et vendepunkt. Det er første gang, en privat, europæisk udviklet raket har bevist, at den kan levere last i kredsløb fra europæisk jord - uden hjælp fra hverken amerikansk eller russisk infrastruktur. Placeringen i Nordnorge giver samtidig Europa en fast base for fremtidige opsendelser til polært kredsløb, som er særligt attraktivt for satellitter, der overvåger klima, vejr og miljø.

Om Spectrum-raketten og lignende europæiske projekter for alvor kan udfordre SpaceX's dominans, er stadig et åbent spørgsmål. Men med den første vellykkede opsendelse i hus har Europa i det mindste bevist, at det kan lade sig gøre.