Europas første Merkur-mission går ind i afgørende fase efter otte års rumrejse

Otte år efter opsendelsen fra Kourou i Fransk Guyana nærmer den europæisk-japanske rumsonde BepiColombo sig nu sit endelige mål: Merkur. Missionen, som er et samarbejde mellem Den Europæiske Rumorganisation ESA og det japanske rumagentur JAXA, gik ind i en afgørende fase, da de to videnskabelige rumfartøjer koblede sig fra transportmodulet.

Afkoblingen skete efter planen, og manøvren er en forudsætning for, at sonden kan gå i kredsløb om Merkur senere på året. Ifølge ESA-medarbejdere forløb separationen uden problemer, og de to fartøjer er nu på egen hånd i den sidste del af rejsen mod planeten.

En rejse på otte år

BepiColombo blev sendt af sted i oktober 2018, og siden da har sonden brugt en lang række tyngdekrafts-manøvrer omkring Jorden, Venus og Merkur selv til gradvist at bremse farten nok til at kunne blive indfanget af planetens svage tyngdefelt. Det er en markant anderledes tilgang end for eksempel rejser til Mars, og den skyldes Merkurs nærhed til Solen, som gør det ekstremt energikrævende at bremse et rumfartøj ned til den rette hastighed.

Missionen er kun den tredje af sin art nogensinde. Tidligere har den amerikanske sonde Mariner-10 i 1973 og Messenger i 2011 besøgt Merkur, men BepiColombo er den første europæiske mission til planeten og den hidtil mest ambitiøse, fordi den sender to selvstændige forskningsfartøjer i kredsløb samtidig.

Ekstreme forhold tæt på Solen

Merkur er solsystemets mindste planet og den, der ligger tættest på Solen. Det gør den til et af de mest ekstreme steder, man kan sende teknologi hen. Overfladetemperaturen svinger fra omkring 430 grader i dagslys til minus 180 grader om natten, og forskellen stiller enorme krav til isolering og køling af rumfartøjernes instrumenter.

ESA's missionschef Santa Martinez har tidligere beskrevet arbejdsforholdene for BepiColombo således, at det svarer til at operere med en meget varm pizzaovn kørende lige på ryggen af sonden. Det illustrerer, hvorfor en stor del af udviklingsarbejdet bag missionen har handlet om varmebeskyttelse snarere end om selve måleinstrumenterne.

Uforklarede fordybninger og is ved polerne

Selvom Merkur ved første øjekast kan virke som en gold og ensartet klippekugle i lighed med Månen, gemmer planeten på flere uløste gåder. Overfladen har blandt andet mystiske fordybninger, som ifølge Geraint Jones, der er en af missionens ledende forskere, ser ud, som om de bliver ædt væk indefra. Forskerne har endnu ikke en fuld forklaring på fænomenet.

Samtidig har tidligere missioner fundet tegn på is gemt i dybe kraterbunde nær polerne - overraskende, når man tager planetens ekstreme dagtemperaturer i betragtning. BepiColombo skal med sine instrumenter kortlægge både overfladens sammensætning og planetens magnetfelt, som Merkur besidder i modsætning til de fleste andre klippeplaneter i solsystemet.

Et år i kredsløb

Når de to observationsfartøjer efter planen går i kredsløb om Merkur, venter der et år med intensive målinger. Data fra missionen forventes at give ny viden om, hvordan klippeplaneter tæt på deres stjerne dannes og udvikler sig, og resultaterne kan få betydning for forståelsen af tilsvarende planeter i andre solsystemer.

Missionen er samtidig en teknologisk øvelse i sig selv. De løsninger, som er udviklet til at holde BepiColombos instrumenter kørende under Merkurs ekstreme temperaturudsving, kan potentielt finde anvendelse i fremtidig rumteknologi, hvor komponenter skal fungere tæt på stjerner eller under andre former for termisk ekstrembelastning.