Filosof advarer: AI kan give dig svar – men det er en dårlig idé

Hvornår holdt du sidst op med at tænke? Det spørgsmål stiller filosof Pia Lauritzen – og svaret er mere ubehageligt end vi bryder os om at indrømme.

AI som livets store rådgiver

En ny rapport fra VIVE viser at 18-33-årige i stigende grad bruger ChatGPT som en slags fortrolig samtalepartner, når livet føles svært. Ikke bare til fakta og fakturaer – men til spørgsmål som: "Elsker min kæreste mig nok?" eller "Skal jeg skifte job?"

For Pia Lauritzen, der i næste måned udkommer med bogen "Når livet bliver kunstigt", er dette et symptom på noget fundamentalt galt. AI kan give dig svar. Men det burde den ikke altid gøre.

Uvisheden er selve pointen

Filosoffens kernepåstand er simpel men gennemgribende: Det er præcis i de øjeblikke, vi sidder med et ubesvaret spørgsmål og er tvunget til at tænke, at vi faktisk tænker.

"Det er først, når vi tør blive i uvisheden og ikke vælger at få svaret serveret af en chatbot, at vi for alvor tænker," siger Pia Lauritzen til P1-programmet Supertanker.

Problemet med at outsource til AI er ikke at svarene er forkerte. Problemet er at spørgsmålene aldrig formulerede sig rigtigt inden i dig. Processen er fjernet. Og det er processen, der har værdi.

Det som AI ikke kan

Her er den tekniske pointe Lauritzen gør, som vi der arbejder med AI bør huske: Chatbots er bygget på mønstre og formler. De er ekstremt gode til spørgsmål der kan sættes på formel.

Men menneskelige dilemmaer er grundlæggende anderledes. "Skal jeg tilgive min ven?" – "Er dette job det rigtige for mig?" – disse spørgsmål kan ikke besvares med sandsynlighedsberegning. De kræver noget som AI bogstaveligt talt mangler: en krop, en biografi, en dødsdato.

"Den kunstige intelligens har ikke det problem, at den er ved at blive gråhåret. At den skal huske at sove, at den har nogle børn, som den også gerne vil være sammen med," forklarer Lauritzen.

En evne der kan trænes – og forsvinde

Det alarmererende er ikke at vi bruger AI. Det er at evnen til selvstændig tænkning er som en muskel: Bruger du den ikke, svinder den.

Lauritzen peger på stress-sygemeldinger og mistrivsel blandt unge som tegn på at det moderne liv ikke fungerer – selv med al sin teknologiske bekvemmelighed. Måske fordi vi har outsourcet netop det der giver livet mening: kampen med de svære spørgsmål.

Filosoffen er ikke teknologifjende. Hun er fortaler for bevidst brug. Lær dig selv at kende. Brug AI til det den er god til. Og lad de svære spørgsmål forblive svære – i hvert fald lidt længere end det tager at åbne ChatGPT.