Formueskat kan koste Danmarks rigeste familier milliarder: Her er regnestykket
Socialdemokratiets plan om formueskat sender rystelser gennem erhvervslivet. De 25 rigeste familier risikerer en regning i milliardklassen.
Socialdemokratiet vil have formueskatten tilbage – og for Danmarks absolut rigeste familier kan det blive en dyr fornøjelse. En beregning fra Økonomisk Ugebrev viser, at landets 25 mest velhavende familier skal trække milliarder ud af deres virksomheder bare for at betale skatteregningen.
Det er familier bag nogle af de mest kendte danske virksomheder, vi taler om. Virksomheder der beskæftiger tusindvis af danskere og omsætter for astronomiske beløb.
Pengene skal hentes et sted
Det store spørgsmål er, hvor pengene skal komme fra. For mange familieejede virksomheder er formuen bundet i aktier, ejendomme og produktionsanlæg – ikke kontanter på en bankkonto. Det betyder, at ejerne potentielt skal sælge ud af virksomheden eller hæve ekstraordinært store udbytter for at kunne betale skatten.
Kritikere frygter, at det kan svække virksomhedernes mulighed for at investere og vokse. Tilhængere mener omvendt, at de allerrigeste sagtens kan bære byrden – og at det er på tide, at de bidrager mere til fællesskabet.
Politisk kampplads
Formueskatten blev afskaffet i 1997, og siden har den jævnligt spøgt i den politiske debat. Nu er den for alvor tilbage på bordet, som ifølge Berlingske bliver et af de helt store stridspunkter i den kommende tid.
Socialdemokratiet har gjort det klart, at de ser formueskatten som et redskab til at mindske uligheden i Danmark. Modstanderne – primært i blå blok og erhvervslivet – advarer om, at det kan koste arbejdspladser og drive kapital ud af landet.
Hvem bliver ramt hårdest?
Beregningen fra Økonomisk Ugebrev tegner et billede af, at det især er de familier, der har bygget store industrielle imperier op over generationer, som vil mærke det. Virksomheder med enorme aktiver men relativt begrænsede likvide midler kan stå i en klemme, hvor de enten må låne, sælge fra eller omstrukturere ejerskabet.
For den gennemsnitlige dansker kan det hele lyde som et luksusproblem. Men konsekvenserne kan ramme bredere end som så – for bag de store formuer ligger arbejdspladser, investeringer og eksport, der holder hjulene i gang i dansk økonomi.
Én ting er sikkert: Debatten om formueskat er kun lige begyndt.
Sidst opdateret: 11. marts 2026 kl. 08.00