Forsvaret vil høste data-guldmine fra krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine har kørt i over fire år, og undervejs er der opstået noget, som militæranalytikere kalder en decideret guldmine: enorme mængder rådata fra det virkelige slagfelt. Droneoptagelser, sensordata, satellitbilleder og logistikoplysninger strømmer ind i databaser i et tempo, som ingen tidligere konflikt har produceret. Nu vil det danske forsvar være med til at høste den ressource.

Det handler ikke om nostalgi eller historieskrivning. Data fra en aktiv krig er guld værd, fordi den viser, hvordan moderne teknologi rent faktisk opfører sig under pres — noget, man aldrig kan simulere sig frem til i en testhal derhjemme.

Hvilken slags data er der tale om?

Der er primært tale om tre kategorier. For det første video- og sensordata fra droner, som ukrainske styrker har brugt til alt fra rekognoscering til direkte angreb. For det andet data om, hvordan autonome systemer koordinerer sig selv i felten uden konstant menneskelig indgriben — for eksempel når droner selv finder og prioriterer mål som logistikknudepunkter i russisk-besatte områder. For det tredje mere klassisk efterretningsdata om, hvordan digitale systemer og kommunikation opfører sig i en krigszone, hvor modstanderen aktivt forsøger at forstyrre dem.

Tilsammen er der tale om et omfang, der overgår, hvad noget enkelt lands forsvar nogensinde selv kunne producere i fredstid.

Hvorfor er det "helt ekstremt værdifuldt"?

Svaret handler om kunstig intelligens. Moderne AI-systemer — også militære — bliver kun så gode som de data, de bliver trænet på. Og der findes ingen bedre træningsdata for autonome våbensystemer end optagelser af, hvordan de faktisk opfører sig under reelle kamphandlinger, med reelle modtræk fra en modstander, der aktivt forsøger at narre dem.

Det er den samme logik, der har fået techgiganter og allierede regeringer til at flokkes om adgang til ukrainske datasæt. Analytikere har beskrevet tilgangen som næsten Silicon Valley-agtig i sin iver: den, der sidder med de bedste data, får et forspring i udviklingen af næste generations autonome forsvarsteknologi.

Danmark vil ikke stå udenfor

Det danske forsvar er allerede godt i gang med at ruste sig til den udvikling. Der er etableret et decideret AI-center i forsvaret, og der er indgået et strategisk samarbejde med Novo Nordisk Fonden og Eksport- og Investeringsfonden (EIFO) om adgang til landets AI-superdatamat Gefion, som er placeret i Danmark og under suveræn dansk kontrol. Ambitionen er en AI-drevet kampevne, der kan trække på både ukrainske datapakker, internationale AI-modeller og ekspertise fra sikkerhedsteknologibranchen.

For det danske forsvar handler det om ikke at komme bagud i et kapløb, hvor data fra det virkelige slagfelt hastigt er blevet lige så vigtig en ressource som selve våbensystemerne. Spørgsmålet er, hvor hurtigt de danske ambitioner kan omsættes til reel kapacitet — for konkurrenterne sidder ikke på hænderne.