Novo Fondens supercomputer Gefion mangler kunder — og pengene fosser ud

Det begyndte med pomp og pragt. Nvidias CEO Jensen Huang fløj personligt til Danmark for at lancere Gefion — Novo Fondens storsatsning på at placere Danmark på det globale AI-landkort. En supercomputer i verdensklasse, bygget til de tunge AI-beregninger, som forskere og virksomheder ellers måtte hente i udlandet.

Nu er billedet et andet. Kunderne er ikke strømmet til i det omfang, man håbede, og regnskabet bærer præg af det. Version2 har forsøgt at få svar — og rejser nu 6 konkrete spørgsmål, som Novo Fonden endnu ikke har besvaret fyldestgørende.

Drømmescenariet møder virkeligheden

Gefion er ikke bare et computersystem. Det er en milliard-investering i dansk suverænitet på AI-området — et forsøg på at give danske virksomheder og forskningsinstitutioner adgang til regnekraft på niveau med de globale tech-giganter, uden at skulle sende data og penge til Amazon, Microsoft eller Google.

Tankegangen er sund nok. Problemet er efterspørgslen — eller manglen på samme. Kapaciteten har tilsyneladende langt overgået det faktiske behov, og den kommercielle del af forretningsmodellen har svært ved at løfte sig.

De 6 spørgsmål ingen vil besvare

1. Hvem bruger egentlig Gefion — og til hvad? En konkret liste over kunder og use cases mangler stadig.
2. Hvad er kapacitetsudnyttelsen? Kører supercomputeren for halvt kraft, eller er den tæt på fuldt belastet?
3. Hvad er den faktiske ROI? Hvad har investeringen genereret af målbar værdi — i forskning, i kommercielle projekter?
4. Hvordan konkurrerer Gefion med Azure og AWS? Prismæssigt og teknisk — er der et reelt argument for at vælge dansk frem for amerikansk cloud?
5. Hvad er den langsigtede plan? Er der en strategi for at tiltrække de kunder, der endnu ikke er kommet?
6. Er forretningsmodellen under revision? Eller holder man fast i den nuværende kurs, selv om tallene taler imod?

Infrastruktur uden brugere

Det paradoksale i situationen er, at behovet for præcis den slags AI-infrastruktur, Gefion repræsenterer, aldrig har været større. Danske virksomheder og universiteter bruger massivt AI — men de fleste køber regnekraft direkte hos de store amerikanske cloud-udbydere.

Årsagerne kan være mange: bekendthed, pris, integration med eksisterende systemer, eller simpelthen at vanen sidder fast. Men resultatet er, at en dansk supercomputer står og venter på de kunder, der logisk set burde stå i kø.

Novo Fonden er normalt en transparent organisation, der kommunikerer åbent om sine investeringer og deres resultater. At de 6 spørgsmål endnu ikke har fået klare svar, er i sig selv bemærkelsesværdigt — og giver næring til spekulationer om, hvad tallene egentlig viser.

Gefion kan stadig blive det, det var tænkt som. Men vejen dertil kræver åbenhed om problemerne og en strategi, der ikke bare gentager det, der ikke har virket.