Hård kritik af statens AI-strategi: Minister afviser at have overset udfordringer

Den danske regerings AI-strategi skulle have gjort det lettere for borgere at navigere i det offentlige system. Men virkeligheden er en anden for mange kommunale sagsbehandlere og de borgere, de hjælper.

En ny bølge af kritik peger på, at borgere, der bruger AI-chatbots til at formulere klager og ansøgninger, faktisk genererer mere komplekst administrativt arbejde end tidligere. Ansøgningerne er ofte lange, velartikulerede og juridisk indpakkede, men bygger på misforståede præmisser om, hvad kommunerne kan tilbyde.

Hvad er problemet med AI-strategien?

Regeringens AI-strategi fra 2024 satte ambitiøse mål om at modernisere den offentlige sektor med kunstig intelligens. Strategien lovede hurtigere sagsbehandling, bedre borgerdialog og effektivisering af arbejdsgange. Men it-eksperter og frontlinjemedarbejdere i kommunerne fortæller en anden historie.

Problemet er ikke AI som teknologi, men manglen på sammenhæng mellem, hvad borgerne forventer AI kan gøre for dem, og hvad det offentlige system rent faktisk er indrettet til. Borgerne bruger AI til at formulere krav, men systemet bag er ikke moderniseret i samme tempo.

Ministerens forsvar

Den ansvarlige minister har afvist kritikken og understreget, at AI-strategien er en langsigtet investering. "Vi er midt i en transformation. Det er naivt at forvente, at alt virker perfekt fra dag ét," lød det fra ministeriet ifølge Version2.

Men kritikerne er ikke tilfredse med svaret. IT-Branchen og en række kommunale it-chefer efterlyser konkrete milepæle og en evaluering af, om strategien faktisk virker efter hensigten.

Hvad siger eksperterne?

Forskere ved Danmarks Tekniske Universitet peger på, at vellykket AI-implementering i det offentlige kræver tre ting: klare datastandarder, uddannelse af medarbejdere og realistiske forventninger til borgerne. Ingen af delene er tilstrækkeligt adresseret i den nuværende strategi, mener de.

"AI er ikke et quick fix. Det er et redskab, der kræver omstilling af hele systemet, ikke bare én afdeling," siger en seniorforsker inden for digital forvaltning.

Hvad sker der nu?

Folketinget har bedt om en status på AI-strategiens implementering inden udgangen af 2026. Eksperter forventer, at rapporten vil afsløre et markant gab mellem de politiske ambitioner og den praktiske virkelighed i kommunerne.

For de borgere, der allerede bruger AI til at navigere i systemet, er spørgsmålet ikke akademisk. Det handler om, hvem der egentlig har ansvaret, når teknologien lover mere, end systemet kan holde.