Danske unge har skiftet deres største frygt – og det overrasker selv eksperten

Søren Schultz Hansen har i årevis haft fingeren på pulsen, når det handler om danske unges politiske engagement. Han har fulgt førstegangsvælgere tæt op til flere folketingsvalg og kender deres bekymringer bedre end de fleste. Men op til dette valg er han selv overrasket.

For noget har ændret sig fundamentalt.

Klimaet er rykket ned på listen

Ved de seneste valg var klimakrisen det altoverskyggende tema for unge vælgere. Angsten for planetens fremtid drev dem til stemmeurnerne og definerede, hvilke partier der fik deres kryds. Den grønne dagsorden var nærmest umulig at komme udenom, hvis man ville fange de unges opmærksomhed.

Det billede holder ikke længere, ifølge Berlingske. Klimaet er ikke forsvundet fra de unges radar, men det er blevet skubbet markant i baggrunden af en helt anden type frygt.

Sikkerhed og geopolitik fylder nu

Det nye fokus handler om sikkerhed. Krigen i Ukraine, det ændrede trusselsbillede i Europa og den geopolitiske ustabilitet har sat sig dybt i de unge vælgeres bevidsthed. Hvor de før bekymrede sig om CO2-udledninger og biodiversitet, er det nu forsvar, NATO og Europas fremtid, der holder dem vågne.

Skiftet er bemærkelsesværdigt, fordi det er sket hurtigt. På bare få år er den politiske generation, der blev kaldt "klimagenerationen", gået fra at kæmpe for den grønne omstilling til at prioritere national og europæisk sikkerhed.

Et generationsskifte i realtid

For Søren Schultz Hansen understreger det, hvor hurtigt unges politiske prioriteter kan ændre sig, når verdenen omkring dem forandrer sig. De unge reagerer på den virkelighed, de lever i – og lige nu føles truslen fra ustabile stormagter og krig i Europa langt mere akut end klimaforandringerne.

Det stiller politikerne i en ny situation. Partier, der har bygget deres ungdomsappel på klimapolitik, skal nu forholde sig til, at målgruppen har flyttet sig. Og de partier, der taler troværdigt om forsvar og sikkerhed, kan pludselig stå stærkere blandt de yngste vælgere end nogensinde.

Om skiftet er midlertidigt eller permanent, vil det kommende valg give et fingerpeg om. Men én ting er sikkert: De danske unge anno 2026 er ikke dem, de var for bare tre år siden.