Havørne forsinker Sjællands elektrificering – men fugleslakteri fortsætter

Banedanmarks planer for elektrificeringen af en sjællandsk togstrækning må revurderes, efter at havørne er sporet i området. Det kraftigt udrykkende fund gennemtvinger redesign af jernbaneinfrastrukturen – men det løser ikke problemet for fuglenes overlevelse generelt.

Ifølge Ingeniøren tvinger fundene af havørne, en strengt beskyttet art, banedanmark til at ændre strækningens luftledninger. Det handler om konkrete konstruktioner og placering af master, der skal mindske risikoen for påflyvninger fra disse majestætiske rovfugle. En enkelt havørne vejer tungt i planprocessen, når artens bestand er kritisk svækket.

Massiv fugleslakteri bag lysledningstråde

Men ifølge eksperter, som Ingeniøren har talt med, er fokus på havørnen symptomatisk for et større blindspunkt i dansk infrastrukturpolitik. Almindelige fugle – spurve, drossel, solsort og utallige arter – dør i massiv stil, når de påflyer højspændingsledninger langs jernbanerne. Disse tab tæller ikke på samme måde i beslutningsprocessen.

Luftledninger er blandt de største menneskeskabte dødsårsager for fuglelivet i Danmark. En påflyving sker i splitsekunder, og højtspændingen gør det øjeblikkeligt dødelig. Forskere peger på, at elektrificeringen uden egentlige kollisionsforhindringer vil forverre situationen markant.

Løsningen halter efter problemet

Det er ikke teknisk umuligt at implementere beskyttelsesmekanismer – isoleringskapper, større master eller helt anderledes linjekøring. Men det kræver øget økonomisk indsats og længere planlægning. Banedanmarks projekt ville blive mere dyrt, og det glider ofte ned på prioriteringslisten.

Således ender vi med et billigt kompromis: havørnen reddes ud fra strengt juridisk beskyttelse, mens tusinder af almindelige fugle må betale prisen for dansk teknologiudvikling.