Kalciumsilikatplader: Mirakelmiddel eller fugtfælde?

Kalciumsilikatplader er blevet næsten allestedsnærværende på danske byggepladser. Når gamle murværk skal isoleres og støj skal dæmpes, når folk til plader af denne type. Men en bekymret læser stiller det uundgåelige spørgsmål: Hvis fugten kommer ind i konstruktionen, ender det hele jo ikke bare bare. Hvorfor er der så meget hype omkring et materiale, der tilsyneladende inviterer vandproblemer ind i huset?

Kapillareffekten løser fugten

Ifølge Ingeniøren har en adjunkt fra Aalborg Universitet svaret på det tilsyneladende paradoks. Hemmeligheden ligger i det, fagfolk kalder kapillareffekten. Kalciumsilikatplader er højporøse materialer, hvilket betyder, at de ikke modstår fugt på samme måde som traditionelle isoleringsmaterialer. I stedet suger de fugt op og fordamper den igen – ligesom en svamp, bare meget mere kontrolleret.

Dette er faktisk det store salgsargument. Når fugt søger sin vej ind gennem gamle murværk – hvad det næsten altid gør – transporterer kalciumsilikatplader ikke fugten videre ind i konstruktionen. I stedet binder de den og lader den fordampe fra overfladen.

Den afgørende forskel

Her adskiller kalciumsilikatplader sig markant fra moderne isolering af polystyren eller mineraluld. Disse materialer er hydrofobiske – de afviser fugt – men hvis vandstanden stiger, bliver de værdiløse. Kalciumsilikat håndterer fugt aktivt i stedet for bare at håbe på, at den forbliver ude.

Det betyder naturligvis ikke, at kalciumsilikatplader er en løsning på alt. Hvis konstruktionen bliver helt gennemvåd eller hvis der ikke etableres ordentlig ventilation, bliver selv de bedste materialer værdiløse. Men under normale forhold – og især ved renovering af gamle huse med væsentlige fugtproblemer – er det præcis denne evne til at håndtere fugt, som gør kalciumsilikatplader til favoritten blandt renovatører.