Kommuner i AI-mareridt: Borgere sender fejlfyldte AI-klager til det offentlige

En ny tendens er ved at skabe alvorlige udfordringer for danske kommuner: Borgere bruger i stigende grad AI-chatbots til at hjælpe med at skrive officielle klager og henvendelser. Problemet er bare, at AI'en producerer fejlfyldt og selvmodsigende indhold – og kommunerne ender med at bruge betydelige ressourcer på at behandle materiale, der er meningsløst.

Hvad sker der?

AI-skrevne klager er ofte lange og formelt korrekte i sproget, men juridisk ukorrekte i substansen. En borger kan eksempelvis fremføre tre modstridende argumenter i samme klage, fordi AI'en blot har sat kendte klagepunkter sammen uden at forstå den konkrete sag.

Kommunerne kan ikke afvise klagerne blot fordi de er skrevet med AI – de er stadig borgernes officielle henvendelser og skal behandles i henhold til forvaltningsloven.

Hvad siger kommunerne?

Kommunale sagsbehandlere beskriver situationen som frustrerende. En enkelt AI-klage kan kræve ligeså meget sagsbehandlingstid som fem normale klager, fordi alle punkterne skal besvares individuelt – uanset om de er meningsfulde eller ej.

Kommunernes Landsforening (KL) er begyndt at kortlægge problemets omfang og overvejer vejledning om, hvordan kommuner bedst håndterer denne type henvendelser.

Den etiske vinkel

Problemet rejser vigtige spørgsmål: Er det rimeligt, at borgere bruger AI til at oversvømme forvaltningen med klageskriveri? Og hvem bærer ansvaret – den borger der brugte AI'en, eller teknologiudviklerne der ikke har bygget tilstrækkelige sikkerhedsnet ind?