Konsulentrapport godkendte it-projekt til 330 millioner — et år senere blev kontrakten revet over

Det studieadministrative system, der skulle afløse det 30 år gamle STADS på Danmarks syv universiteter, er strandet - igen. I juli i år meddelte Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, at kontrakten med leverandøren Fluido om det såkaldte Nyt SIS-projekt til 330 millioner kroner er ophørt. Det sker under et år efter, at en ekstern konsulentrapport gav projektet grønt lys til at fortsætte.

"Der er ingen grund til at lægge skjul på, at situationen er alvorlig," sagde forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund i forbindelse med offentliggørelsen. Hun oplyste, at fokus nu er at begrænse det økonomiske tab og sikre, at universiteterne fortsat har fungerende it-understøttelse af deres studieadministration, mens de nærmere detaljer om bruddet holdes tilbage af hensyn til den igangværende juridiske proces mellem parterne.

Fra grønt lys til kollaps

Nyt SIS-programmet har rødder tilbage til 2021, hvor ministeriet overdrog projektansvaret til universiteterne selv. Kontrakten med Fluido blev underskrevet i 2023, og sekretariatet for syv-universiteters-samarbejdet har siden ligget hos DTU. Ifølge Version2 er projektet dermed strandet efter knap ti års samlet udviklingsarbejde på tværs af flere forsøg på at modernisere studieadministrationen.

Det, der gør sagen særligt pinlig, er tidslinjen: en uvildig konsulentrapport vurderede for omkring et år siden, at projektet kunne fortsætte. Alligevel er udfordringerne - ifølge ministeriets egen formulering - "vokset i omfang" gennem det seneste år, indtil styregruppen så sig nødsaget til at stoppe samarbejdet med Fluido helt.

Hvad sker der nu?

De syv universiteter må indtil videre klare sig med deres eksisterende it-systemer - herunder det gamle STADS-system fra 1990'erne, som Nyt SIS netop skulle udfase. Det betyder i praksis, at studieadministrationen på tværs af landets universiteter fortsat kører på en teknologisk platform, der er ældre end de fleste af de studerende, den betjener.

Sagen føjer sig til en lang række danske offentlige it-projekter, hvor eksterne kvalitetssikringsrapporter har givet grønt lys, kort før projekterne er kuldsejlet. Det rejser et spørgsmål, der rækker ud over lige denne sag: hvor meget er en konsulentgodkendelse egentlig værd, hvis den ikke formår at fange de risici, der får projektet til at bryde sammen få måneder senere? For skatteyderne er regningen under alle omstændigheder den samme - uanset om pengene er brugt på et system, der aldrig kom i drift.