Når Hollywood endelig forstår teknologi: Red Rooms viser hvordan

Det er en næsten uddød kunstart i Hollywood: at skildre teknologi uden at lade den blive til science fiction-hokuspokus. Men Pascal Plantes nye thriller Red Rooms beviser, at det kan lade sig gøre. Ifølge The Verge formår filmen at behandle digitale emner med en grad af autenticitet, der sjældent ses i thrillere og horrorfilm, hvor virkelighed normalt må vige for spendings skyld.

Teknologi uden at blive til alibi for dårlig filmmaking

Det mest bemærkelsesværdige er, hvad filmen undgår at gøre. Der er ingen magiske teknologi-løsninger, som bare materialiserer sig når plottet kræver det. Selv udtrykket det mørke net – som ofte høres sølvpapirshatte-agtig ud – forklares uden at blive til en distraktion. I løbet af filmens 118 minutter bliver krypterede netværk og online-spalter aldrig mere sentimentalt end deres faktiske kompleksitet tillader.

Spænding kommer ikke fra blink-og-du-misser-det-kode

Men her er det vigtige: Teknologien er ikke det, der gør Red Rooms til en dygtig film. Den er blot noget, der let kunne have ødelagt en ellers udmærket thriller helt og aldeles. Det, der bærer filmen, er direktør Pascal Plantes mestrende opbygning af spænding. Han ved, hvordan man bygger ubehag op sekund for sekund, og hvordan man gør tilskueren utilpas uden at ty til historiemanden-blev-hacket-af-en-teenager-gik-galt.

Red Rooms minder os om, at autentisitet – selv når det kommer til det komplicerede digitale landskab – styrker thriller-genren i stedet for at svække den. Det handler mindre om at få bits og bytes til at glimre på skærmen, og mere om at forstå, at teknologi i virkelige menneskers hænder kan være lige så skræmmende som det bedste skummel musik-akkord.