NASA bruger 20 miliarder dollar på månebase – og dropper Gateway-projektet
NASA's nye administrator sætter kurs mod en permanent månebolig og atomdrevet Mars-mission. Det betyder samtidig, at det omkredsende rumstations-projekt shelves.
NASA er klar til at sætte en dyr fod på månen. Administrator Jared Isaacman præsenterede tirsdag planer om at investere omkring 20 miliarder dollar i en permanent månebolig, der skal etablere det, han selv kalder en "varig tilstedeværelse" på jorden's satellit. Bebudingen kom under NASA's årlige Ignition-event og signalerer en markant omstilling af agenturets prioriteter, ifølge The Verge.
Med den nye fokusering på en faktisk månebolig ønsker NASA samtidig at pausere sit omtalte Gateway-projekt "i dets nuværende form." Gateway skulle oprindeligt have været en rumstation i kredsløb omkring månen, men kommer nu aldrig til at se dagens lys efter den oprindelige plan.
Fra stjerner til atomkraft
Isaacman brugte samme begivenhed til at annoncere endnu et ambitiøst mål: en atomdrevet rumfartøj til Mars. Kombinationen af en permanent månebolig og kernekraftsdrevet Mars-mission tegner et billede af en NASA, der ønsker at tænke stort – og dyrt.
Gateway-projektet er ikke helt død, men NASA's ledelse mener, at ressourcerne vil være bedre anvendt på at bygge en faktisk infrastruktur på månens overflade. Her kan astronauter faktisk arbejde og bosætte sig i længere perioder, i stedet for blot at kredse rundt i tomrummet.
Prisen på drømme
20 miliarder dollar er ikke småpenge, selv for en rummand-agentur som NASA. Det er penge, der skal retfærdiggøres over for Kongressen og amerikanske skatteydere. Men det understreger også hvor alvorlig NASA er med at vende tilbage til månen – ikke som turistattraktion, men som strategisk base for længerevarende udforskning.
Isaacmans strategi viser en agentur i omstilling, hvor den kolde krigs nostalgi og Apollos triumf erstettes af mere pragmatiske planer om at skabe permanente menneskelige kolonier ud i rummet.
Kilde: https://www.theverge.com/science/899891/nasa-moon-base-mars-nuclear-power-jared-isaacman
Sidst opdateret: 25. marts 2026 kl. 00.00