Socialdemokratiets klasseloft på 14 elever får hård medfart: Hvor skal ungerne gå hen?

Socialdemokratiet har gjort det til et valgslagnummer: Maksimalt 14 elever i hver klasse. Det lyder hyggeligt og omsorgsfuldt – en slags 'lilleskole' for alle. Men nye beregninger tegner et noget andet billede, især når man zoomer ind på København.

Tallene går ikke op

For hvor skal alle de ekstra klasser egentlig holde til? Det er det store spørgsmål, som beregningerne rejser. Hvis man skærer klasserne ned til 14 elever, kræver det markant flere klasselokaler – og dem er der ikke ligefrem overskud af i hovedstaden.

Kritikere peger på, at forslaget i bedste fald efterlader en hel del ubesvarede spørgsmål om den fysiske plads. I værste fald er det simpelthen ikke muligt at gennemføre i en by, hvor skolerne i forvejen er pressede på kapacitet.

Reaktionen fra eksperter har været kontant: Lilleskole-drømmen er totalt urealistisk i København, som det er blevet formuleret.

Ministeren holder fast

Fra regeringspartiets side insisterer man på, at planen kan lade sig gøre. Det handler om vilje og prioritering, lyder budskabet. Men de konkrete svar på, hvordan København skal skaffe plads til potentielt hundredvis af nye klasser, lader stadig vente på sig.

Det er ikke første gang, at et valgløfte ser bedre ud på en plakat end i et regneark. Men klassestørrelse er noget, der rammer direkte ind i hverdagen for tusindvis af familier – og derfor er det også et løfte, der bliver kigget ekstra efter i sømmene.

Et løfte der deler vandene

Idéen om mindre klasser er i sig selv populær. De fleste forældre vil gerne have, at deres børn får mere tid med læreren. Spørgsmålet er bare, om man kan love noget, som den fysiske virkelighed ikke kan levere på.

For Socialdemokratiet bliver udfordringen nu at vise, at lilleskolen er mere end en valgkampsdrøm. Ellers risikerer partiet, at det, der skulle være et stærkt slagnummer, ender som en boomerang.