Politikere indrømmer: AI Act-kompromis hjælper Big Tech mere end Europa

Det er sjældent, at politikere indrømmer, at lovgivning, de selv har stemt for, primært gavner de virksomheder, de forsøgte at regulere. Men det er præcis, hvad der sker nu med EU's AI Act.

Hvad er AI Act?

AI Act er EU's ambitiøse forsøg på at regulere kunstig intelligens – det første af sin slags i verden. Loven inddeler AI-systemer efter risikoniveau og sætter krav til gennemsigtighed, sikkerhed og ansvar. Tanken var at beskytte europæiske borgere og skabe et level playing field i AI-udviklingen.

Kompromisset der hjalp de forkerte

Men ifølge Version2 er resultatet et andet. Flere EU-parlamentarikere indrømmer nu, at de kompromiser, der blev indgået under forhandlingerne, reelt gavner de store amerikanske techgiganter – Google, Microsoft og Amazon – fremfor at beskytte europæiske interesser og startups.

Kritikerne peger på, at de store aktører i AI-industrien har haft massive lobbyorganisationer aktive i Bruxelles under hele lovgivningsprocessen, og at disse lobbyister har formået at udvande nøglebestemmelser, der ellers ville have skabt reelle barrierer for Big Tech.

Hvad mistede Europa?

Konkret er der tale om bestemmelser om:

• Foundation models: Kravene til de store sprog- og billedmodeller (som GPT og Gemini) er ifølge kritikerne blevet for lempelige
• Gennemsigtighed: Kravene til at forklare AI-beslutninger er blevet udvandet
• Ansvar: Det er stadig uklart, hvem der bærer ansvaret når AI fejler

Hvad nu?

AI Act er vedtaget og træder gradvist i kraft frem mod 2026-2027. Men debatten om, om Europa reelt har fået den regulering, borgerne og de mindre virksomheder havde brug for, er langt fra slut. Loven kan fortsat præciseres via delegerede retsakter og retningslinjer fra EU-Kommissionen.