Rigspolitichef indkalder til hastemøde om ny it-fejl i Kriminalregisteret

Dagsordenen på Christiansborg blev pludselig ændret. Politikerne bag politiforliget er indkaldt til et hastemøde i Justitsministeriet, hvor rigspolitichef Lasse Boje skal redegøre for endnu en alvorlig it-fejl i det centrale Kriminalregister. Det sker, mens den forrige møgsag om fejl i straffesager stadig er frisk i erindringen — men understreges det: der er tale om en ny og separat sag.

Hvad er den nye fejl?

Rigspolitiet har opdaget fejl i, hvordan oplysninger bliver slettet fra Kriminalregisteret. Indtil videre er der fundet fejl i 48 sager, hvor data enten er blevet slettet for tidligt eller for sent i forhold til de gældende regler. Konsekvensen er konkret og mærkbar: udstedelsen af børneattester og våbentilladelser er sat på pause, indtil fejlen er kortlagt og rettet.

Det er alvorligt, fordi Kriminalregisteret er den centrale kilde, som både politi, arbejdsgivere og myndigheder trækker på, når der skal udstedes attester eller tages stilling til, om en person kan få tilladelse til eksempelvis at arbejde med børn eller besidde våben. Fejl i sletningen betyder, at registeret potentielt har vist forkerte oplysninger — enten ved at holde på data, der skulle have været fjernet, eller omvendt ved at slette data for tidligt.

Rigspolitichefens forklaring

Lasse Boje har selv kaldt fejlen "meget alvorlig", fordi Kriminalregisteret er centralt for hele håndteringen af straffesager og lovovertrædelser i Danmark. Han har samtidig peget på den bagvedliggende årsag: et it-landskab hos politiet, som han selv betegner som gammelt og forældet. Ifølge Boje udfordrer det ambitionen om, at man som borger og myndighed kan have tillid til systemerne.

Det er den forklaring, der nu skal uddybes over for justitsminister Nicolai Wammen og resten af forligskredsen på det indkaldte hastemøde.

Hvad betyder det for borgerne?

Helt konkret betyder pausen i børneattester og våbentilladelser, at borgere og virksomheder, der venter på en attest eller tilladelse, kan opleve forsinkelser, mens fejlen bliver undersøgt. For de 48 sager, hvor fejl allerede er konstateret, skal det afklares, om forkerte oplysninger har haft konsekvenser for konkrete afgørelser.

Sagen er en ny og selvstændig fejl — ikke en fortsættelse af den tidligere sag om fejlbehæftede straffesager, som allerede har fyldt i debatten om politiets it-systemer. Men de to sager tegner tilsammen et billede af et politi, der kæmper med en it-infrastruktur, der ikke længere kan følge med kravene til datasikkerhed og korrekt sagsbehandling.