Skjulte kameraer splitter Christiansborg: "Krænkerbriller" bliver næppe forbudt

Metas AI-briller — udviklet i samarbejde med brillegiganten EssilorLuxottica, som ejer Ray-Ban og Oakley — har fået det lidet flatterende øgenavn krænkerbriller. Årsagen er en række sager, hvor brillerne er blevet brugt til i smug at filme kvinder, hvorefter optagelserne er endt på TikTok og andre sociale medier. Nu er sagen landet på Christiansborg.

Brillerne ligner almindelige solbriller, men har et diskret kamera og en mikrofon indbygget i stellet. Det gør det muligt at optage video og lyd uden at nogen omkring en kan se det — der er hverken blitz, lyd eller synligt rødt lys, der afslører at der bliver filmet. Det er netop den detalje, der har fået debatten til at koge over de seneste uger.

Enhedslisten vil have et forbud

Enhedslistens retsordfører Eva Flyvholm mener, at brillerne er i modstrid med den grundlæggende ret til privatliv, og partiet arbejder nu for et forbud mod, hvad de kalder invasive AI-produkter. Kritikken går på, at brillerne gør det muligt diskret at filme mennesker i alt fra omklædningsrum til gaden, uden at de nogensinde får mulighed for at sige fra.

Datatilsynet har allerede peget på, at brug af brillerne kan være i strid med GDPR, hvis man for eksempel systematisk filmer folk på gaden — det vil kunne betragtes som vedvarende eller regelmæssig overvågning, som private personer ikke må udføre.

Svært at lovgive sig ud af problemet

Selvom presset vokser, vurderer en juraprofessor ifølge Version2, at det bliver svært at føre et egentligt forbud ud i livet. Udfordringen er, at brillerne teknisk set bare er et kamera i et andet hus — det samme kamera findes i stort set enhver smartphone. Et forbud mod selve produktet vil derfor let kunne omgås eller ramme ved siden af, mens det er den konkrete brug — altså at filme andre uden samtykke — der reelt er problemet, og som allerede i vid udstrækning er reguleret af eksisterende lovgivning om privatlivets fred og databeskyttelse.

Sagen er ikke unik for Danmark. I flere andre EU-lande er der samme debat: Tyskland undersøger et landsdækkende salgsforbud, efter at Hamborgs datatilsyn har konkluderet, at hemmelig filmning af folk i det offentlige rum med brillerne er ulovlig. Norge arbejder på at regulere ansigtsgenkendelse i smarte briller specifikt, og flere britiske biografer har allerede indført forbud mod brillerne i deres saloner af frygt for ulovlig optagelse af film.

Minister indkalder til samtaler

Presset har fået den danske regering til at reagere. Ifølge Version2 har den ansvarlige minister indkaldt til samtaler om sagen — men indtil videre uden at der er lagt en konkret lovgivningsplan på bordet. Det efterlader et spørgsmål, som næppe bliver nemmere at svare på med tiden: Hvordan regulerer man en teknologi, der bliver mindre synlig og mere udbredt for hver ny generation af briller, samtidig med at man ikke ender med at forbyde almindelige kameraer i praksis?

Indtil der findes et svar, er det formentlig brugen — ikke brillerne selv — der bliver omdrejningspunktet for den danske regulering. Men med krænkerbrillerne allerede solgt i stort tal, er det en debat, der ikke forsvinder foreløbig.