Sprøjteforbud-kravet er løst luft ifølge eksperter

Debatten om pesticidsprøjtning i dansk landbrug har længe været bandepest blandt politikere, men ifølge Ingeniøren er det primære fokusområde helt forkert. Både vandselskaber og fageksperter kritiserer nu kraftigt det sprøjteforbud, som flere politiske partier har gjort til kernekrav i deres valgkampagne.

Problemet ligger nemlig ikke først og fremmest i selve sprøjtningen, men i hvor på jorden kemikalerne endeligt havner. Det er en væsentlig forskel, som de færreste politikere har bøjet sig for at forstå.

Sprøjteforbud løser ikke grundvandsproblemet

Kritikken fra vandselskaber peger på, at et forbud mod sprøjtning blot vil blive »spild af penge«, som det formuleres ifølge Ingeniøren. Problemet er ikke aktiviteten i sig selv, men manglen på konkrete foranstaltninger, der sikrer, at kemikalieresterne ikke siver ned i grundvandet, hvor de efterfølgende ender på bordet hos danske husstande.

Eksperterne argumenterer for, at politikerne hellere burde fokusere på præcisionslandbrug og præcisionsspøjtning - altså teknologier, der minimerer pesticidspredningen uden at skabe kunstige forbud, som ikke løser det underliggende problem.

Magt uden mening

Den dybere kritik rummer også en påpegning af, at sprøjtforbud giver politikerne mulighed for at sige, at de »gør noget« mod forurening. Det ser godt ud i medierne, men bidrager ikke til at rense grundvandet eller forbedre drikkevandskvaliteten.

Ifølge Ingeniøren bør debatten i stedet handle om regulering af pesticidernes udvaskning gennem jorden - en mere kompleks og mindre kommunikerbar løsning, men altså også langt mere effektiv. Det passer ikke særlig godt med valgkampens behov for enkle budskaber og nemme løsninger.