Super Meat Boy 3D: Når lidelse bliver til kunstform

Super Meat Boy 3D er ikke for de svage i modet. Det brutalt vanskelige platformerspil bygger direkte videre påSuccesen fra originaludgaven fra 2010, der blev en af industriens mest respekterede indie-titler. Og det er præcis det samme recept som gjorde originalen uimodståelig: kortfattede baner fyldt med dødsfælder, øjeblikkelig respawn, og en tilfredsstillelse, der nærmest kompenserer for frustrationen.

Ifølge The Verge har udviklingen af 3D-udgaven lagt vægt på at bevare den unikke stemning fra 2D-versionen. Det lykkes bemærkelsesværdigt godt. Når du springer rundt som hovedpersonen Meat Boy, føles det overraskende lidt som den oprindelige udgave – især Jump-mekanikken har samme floating-følelse, der gjorde 2D-udgaven så karakteristisk.

Blod som navigationsmiddel

Her bliver det interessant fra et designmæssigt perspektiv. Spillets værktøj til at guide spilleren gennem de voldsomme udfordringer er originalt: Hver gang du dør – og du vil dø mange gange – efterlader Meat Boy blodsprut på niveauet. Disse blodpletter bliver således en visuelt intuitiv kortlægning af både fejlslagne forsøg og den rigtige vej gennem banen.

Tilbagevendende smertefest

Det, der gjorde Super Meat Boy til en kultfavorit blandt hardcore-gamere, var evnen til at gøre ekstrem vanskelighed til noget næsten meditativt tilfredsstillende. Hver bane er designet som et speedrunning-puslespil – kort nok til at føles håndterligt, men udfordrende nok til at tvinge dig til at forbedre din teknik med hver forsøg. Super Meat Boy 3D lader til at have arvet præcis denne filosofi, blot i tre dimensioner.