To årtier med drømme om CO2-fangst: Fra dødsannoncer til det første skib til Nordsøen

Danske politikere og virksomheder har i to årtier forsøgt at få CO2-fangst og -lagring fra idé til virkelighed. DR har kortlagt forløbet fra de tidlige planer i 2008 til det første kommercielle projekt, der i dag sender CO2 ud i Nordsøen.

2008: Nordjyllandsværket

Den 11. februar 2008 lancerede kraftværksdirektør Bjarne Korshøj planer om at hente CO2 fra kulkraftværket Nordjyllandsværket. Forsker Poul Alberg Østergaard kaldte det dengang "verdenshistorie". Men finanskrisen og svenske Vattenfalls ejerskab af værket fik projektet til at gå i sig selv.

2011: Borgeroprør mod CO2-lagring

I Jammerbugt Kommune rejste borgerne sig mod planer om CO2-lagring under jorden. De indrykkede en fiktiv dødsannonce, der opremsede 5.023 "døde" i Aabybro på grund af et opdigtet CO2-udslip. Klimaminister Lykke Friis (V) lovede demonstranten Asger Møller Madsen, at projektet ikke ville blive gennemført uden miljøgarantier. Kort efter droppede Vattenfall alle planerne.

2018: Fornyet interesse

VLAK-regeringen afsatte 100 millioner kroner til CO2-forskning, mens daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen samtidig lancerede en mission om 1 million elbiler i Danmark i 2030.

2020: CCS og Power to X bliver kendte begreber

Et bredt flertal i Folketinget vedtog en klimaaftale for energi og industri. Klimaminister Dan Jørgensen introducerede her begreberne "Carbon Capture and Storage" (CCS) og "Power to X" (PtX) for et dansk tv-publikum.

2024: Modvind for landbaserede lagre

Flere steder blev undersøgt til landbaserede CO2-lagre, blandt andet Gassum ved Randers, Rødby og Havnsø. Klimaministeriet droppede dog et projekt ved Stenlille på grund af risiko for at forurene gaslagre. Samtidig blev den statslige NECCS-pulje i folkemunde omdøbt til "Niks"-puljen, efter den kun leverede en tredjedel af den forventede klimaeffekt. De tre CO2-puljer uddeler tilsammen 26,2 milliarder kroner – svarende til cirka 4.400 kroner per dansker over 20 år.

2025: Det første skib sejler

Kong Frederik indviede i 2025 EU's første kommercielle CO2-lagringsprojekt. Skibet Carbon Destroyer sejler nu CO2 fra Esbjerg til Nini West-feltet i Nordsøen, hvor det lagres 1.800 meter under havbunden. Projektet står Ineos, Harbour og Nordsøfonden bag.