Trump lægger pres på datacenter-modstandere og blander sig i OpenAI-retssag

Den amerikanske regering har for alvor placeret sig på techindustriens side i to sammenhængende sager, der begge handler om, hvor langt AI-selskaber skal have lov til at gå — og hvem der skal betale prisen for den hastige udbygning af kunstig intelligens i USA.

Det ene spor er en ophavsretssag, hvor New York Times sammen med en række andre medier, blandt andet New York Daily News, Chicago Tribune og Center for Investigative Reporting, har sagsøgt OpenAI og Microsoft for at have brugt deres journalistik til at træne AI-modeller uden tilladelse. Sagen har kørt siden 2023, men fik for nylig ny fart, da det amerikanske justitsministerium under Trump valgte at blande sig direkte i retssagen med et såkaldt "statement of interest" — en 20 sider lang juridisk udtalelse, hvor regeringen tager parti for OpenAI.

Ifølge justitsministeriet er det "kritisk for USA at fastholde den globale førerposition inden for kunstig intelligens", og man advarer om, at strengere ophavsretsregler kan true den nationale sikkerhed og give konkurrerende lande en fordel. Regeringens argument er i praksis, at træning af AI-modeller på store mængder tekst fra internettet — inklusive ophavsretligt beskyttet materiale — bør falde ind under den amerikanske "fair use"-doktrin. New York Times har svaret hårdt igen og beskylder administrationen for at stille sig på de store AI-selskabers side på bekostning af "utallige amerikanske skabere, hvis arbejde de har stjålet".

Det andet spor handler om selve den fysiske infrastruktur bag AI-boomet: datacentrene. I takt med at selskaber som OpenAI, Microsoft og Google bygger stadig flere og større datacentre for at få strøm nok til deres AI-modeller, er der opstået massiv lokal modstand rundt om i USA. Data Center Watch anslår, at over 75 projekter til en samlet værdi af omkring 130 milliarder dollar er blevet stoppet eller forsinket alene i årets første måneder — næsten lige så mange som i hele 2025. Mere end 500 lokalsamfund har lagt hindringer i vejen for nye anlæg, typisk med henvisning til enorme vand- og elforbrug samt frygt for stigende elpriser.

Trump har svaret igen med usædvanligt skarpe udmeldinger. På sit eget Truth Social har han kaldt datacentrene for "den gyldne gås" og advaret lokalpolitikere om, at de områder, der afviser at give plads til dem, risikerer at ende "bagud og fattige". I andre udtalelser har han koblet modstand mod datacentre sammen med "fattigdom, kriminalitet og forfald" — en retorik, der har fået kritik fra begge sider af midten, også fra republikanske delstater. Pennsylvanias guvernør har indført krav om lokal godkendelse af nye projekter, og Texas har midlertidigt sat byggeriet på pause, mens myndighederne undersøger belastningen på delstatens elnet.

Tilsammen tegner de to sager et billede af en administration, der lægger sig tæt op ad de store AI-selskaber — både juridisk og politisk — samtidig med at modstanden vokser lokalt. For OpenAI og de øvrige AI-giganter er opbakningen fra Det Hvide Hus en fordel på kort sigt, men den underliggende konflikt om ressourcer, ophavsret og hvem der egentlig betaler regningen for AI-udbygningen, er langt fra afgjort.