Vanetænkning er Danmarks største digitale trussel

Den usynlige afhængighed

Når vi taler om digital suverænitet, forestiller de fleste sig et spørgsmål om lovgivning, regulering og politiske aftaler med store techselskaber. Men ifølge tech-forfatter Anders Lisdorf, der skriver i Version2, er det langt mere fundamentale problem noget andet: vanetænkning.

Vi bruger Microsoft, Google, Amazon og Apple — ikke fordi det er det eneste mulige, men fordi vi altid har gjort det. Beslutningerne er truffet uden egentlig at overveje alternativer. Og det gør os sårbare på en måde, som er svær at regulere sig ud af.

Afhængighed som valg, ikke tvang

Det er et ubehageligt argument, fordi det placerer ansvaret hos os — hos de offentlige institutioner, virksomheder og beslutningstagere, der gang på gang vælger det kendte. Vi migrerer til Azure, fordi alle bruger Azure. Vi stoler på Google Workspace, fordi det er nemt. Vi binder os til AWS, fordi alternativerne virker besværlige.

Men europæiske alternativer eksisterer. Der er cloud-udbydere i Danmark og EU, der lever op til GDPR, der holder data i Europa, og som reelt kan konkurrere på pris og funktionalitet. De vælges bare sjældent — ikke fordi de er dårligere, men fordi ingen spørger.

Hvad koster det os?

Den reelle pris for vores digitale vanetænkning er svær at opgøre i kroner og øre, men konturerne er tydelige. Data om millioner af danskere — borgere, patienter, elever, skatteydere — opbevares i infrastruktur, der juridisk og kommercielt hører hjemme i USA. Vi er afhængige af virksomheder, der kan ændre priser, betingelser og politik unilateralt. Vi har ingen reel backup-plan.

Digital suverænitet starter ikke i Bruxelles. Den starter med at stille det simple spørgsmål: Behøver vi virkelig denne udbyder — eller er det bare den, vi kender?