Dansk virksomhed var tæt på at gå under efter Akira-ransomwareangreb — CEO deler læring

Den 27. juli 2023 modtog den danske virksomhed Wilke en besked, som ingen it-ansvarlig eller direktør nogensinde ønsker at åbne: en meddelelse fra hackergruppen Akira om, at virksomhedens systemer var kompromitteret. Wilke, hvis forretning i høj grad hviler på viden og data, stod pludselig med et angreb, der ifølge administrerende direktør Stine Halberg var "noget af det værste, der kan overgå en virksomhed med viden som forretningsgrundlag." Virksomheden var tæt på at gå under.

Akira er en af de mere aktive ransomware-grupper med rod i det russiske cybercrime-miljø, og gruppen har gjort sig kendt for destruktive angreb, hvor kritiske data krypteres, og virksomheder afpresses for at få dem tilbage. For Wilke betød angrebet ikke bare et teknisk problem, men en eksistentiel krise, der greb ind i hele forretningens evne til at fungere.

Fra krise til læring

I stedet for at lade oplevelsen forsvinde i den type tavshed, mange ramte virksomheder vælger, har Stine Halberg valgt at dele sine erfaringer offentligt. Budskabet er ligeud: cyberangreb er ikke længere et spørgsmål om "hvis", men "når" — også for danske virksomheder, der ikke nødvendigvis opfatter sig selv som oplagte mål. Den nuværende geopolitiske situation med aktive, statsligt tilknyttede eller -tolererede hackergrupper gør, at stort set enhver virksomhed med værdifulde data eller kritiske systemer kan blive ramt.

Halbergs vigtigste pointe er, at det afgørende arbejde ligger, før angrebet overhovedet sker. Et cybersikkerhedsberedskab, der først bliver tænkt igennem, mens systemerne allerede er krypteret, kommer for sent. Der skal være en plan, roller skal være fordelt på forhånd, og alle i organisationen skal vide, hvad de gør i de første kaotiske timer.

Tre konkrete greb, når krisen rammer

Ifølge Wilkes CEO er der nogle helt konkrete, praktiske forberedelser, som gør en afgørende forskel, når uheldet er ude:

Offline kontaktlister. Når it-systemerne er krypteret eller lagt ned, er interne telefonlister, mail-systemer og chatværktøjer ofte utilgængelige. Uden en fysisk eller på anden måde offline tilgængelig oversigt over, hvem der skal kontaktes — medarbejdere, ledelse, it-leverandører, forsikringsselskab, myndigheder — bruges dyrebar tid på blot at finde ud af, hvem der overhovedet skal ringes op.

Klare roller under krisen. Når panikken sætter ind, er der ikke tid til at diskutere, hvem der har ansvaret for kommunikation, teknisk oprydning eller kontakt til kunder. De roller skal være defineret og øvet, inden krisen rammer, så organisationen kan handle koordineret fra første minut.

Et etableret cyberberedskab før angrebet. Det handler ikke kun om tekniske sikkerhedsforanstaltninger som backup og segmentering af netværk, men også om en decideret beredskabsplan, der er testet og kendt i organisationen — ikke bare et dokument, der ligger gemt på et drev, ingen kan tilgå, når det virkelig gælder.

En advarsel til resten af erhvervslivet

Wilkes historie er et konkret eksempel på, hvor tæt på afgrunden et enkelt ransomwareangreb kan bringe selv en etableret virksomhed. Ved at dele erfaringerne åbent håber Stine Halberg at give andre virksomheder et forspring, de selv manglede: viden om, hvad der faktisk virker, når krisen er en realitet og ikke længere en teoretisk øvelse i et sikkerhedsdokument.