PISA-panik afslører voksnes kassetænkning – ikke børnenes fejl

Da de seneste PISA-resultater blev offentliggjort, fulgte bekymringerne prompte – men ifølge Version2 rammer kritikken skævt. Debatten afslører primært, at den generation som bedømmer børnene, selv mangler redskaber til at forstå dem.

Blogindlægget på Version2 peger på et paradoks: præcis den kassetænkning som kritikerne nu bruger til at dømme børnene, er den samme som har skabt de oprindelige problemer. Med andre ord: når voksne over én kam afskaffer ungdomsforståelse som en vigtig kompetence, ignorerer de, at teknologi, læring og samfund har ændret sig radikalt.

Kortsynethed fra tidligere uddannelsesreformer

Som eksempel nævner forfatteren tidligere uddannelsespolitikere – deriblandt Bertel Haarder, som i [ukendt] vedtog reformer med så begrænset perspektiv, at konsekvenserne stadig mærkes i dag. De samme personer, der skal kunne vurdere dagens ungdom, fik ikke selv værktøjerne til at tænke dynamisk.

Det handler ikke om børnene

Version2 understreger, at PISA-målingen i sig selv ikke fortæller det helt sande billede. Når voksne automatisk konkluderer, at børnene er mindre dygtige, uden at stille spørgsmål ved præmisserne for målingen, afslører det mere om generationskonflikten end om faktiske færdigheder. Måske skulle debatten i stedet handle om, hvordan voksne kan løfte sig selv på niveau med den verden, som børnene allerede navigator i.