Eksperter: Danmark regulerer datacentre uden at kende tallene

Mens Microsoft og andre tech-giganter opfører gigantiske datacentre i Danmark, har hverken regeringen eller offentligheden adgang til de grundlæggende tal om energiforbrug, skattebetalinger eller samfundsøkonomisk afkast. Det påpeger Version2 i en kritik af regeringens tilgang til tech-koncernernes ekspansion.

Datacentrene – store serverhaller der driver kunstig intelligens og cloudtjenester – sluger strøm i hidtil uset omfang. Det presser det danske elnet til bristepunktet. Energinet står over for et reelt valg: danske virksomheder, der skal elektrificere, eller udenlandske tech-koncerner.

Hemmeligholdelsen må ophøre

Problemet er, at datacentrene opererer i stilhed. Deres energiforbrug, økonomiske bidrag og påvirkning på det danske energisystem holdes stort set skjult for offentligheden. Regeringen fastsætter regler, men gør det uden at have faktiske tal på bordet.

Ifølge Version2 anlægger [ukendt] regeringsgrundlag en hårdere kurs over for datacentrene. De skal stille sig bagst i køen, når elnettet skal rationeres. Det er en stillingtagen, som kun giver mening, hvis regeringen har analyseret, hvad Danmark får ud af investeringerne.

Åbenhed som forudsætning

Men uden påkrævet transparens fra datacentrenes side kan ingen vurdere, om beslutningen er rigtig. Hvor mange danske arbejdspladser skaber de? Hvor meget varmeaffald producerer de? Hvad betaler de i skat og afgifter?

Regeringen må kræve fuldt indblik i datacentrenes regnskaber og energiplaner, før der bygges mere. Alt andet er regulering i blinde – og det kan blive dyrt for Danmark.