Grammarly bruger journalisters navne til AI-redigering – uden at spørge først

Grammarly har fået massiv kritik efter afsløringer af, at virksomhedens AI-redaktørfunktion i Superhuman har brugt rigtige forfatteres navne og identiteter – uden nogensinde at bede om tilladelse.

Journalister opdagede sig selv som AI-redaktører

Sagen rullede, da journalister på The Verge opdagede, at deres navne var blevet knyttet til Grammarys AI-redigeringsværktøj. Blandt de berørte var flere prominente tech-journalister, herunder chefredaktør Nilay Patel samt David Pierce og Tom Warren. Problemet blev først bragt frem af Wired, som beskrev hvordan adskillige forfattere uden deres vidende var blevet omdannet til virtuelle AI-redaktører.

Konkret betød det, at når brugere af Superhuman fik AI-forslag til deres tekster, fremstod forslagene som om de kom fra navngivne, virkelige personer – folk der aldrig havde samtykket til at lægge navn til funktionen.

Opt-out i stedet for opt-in

Det der har fået kritikken til at eskalere yderligere er Grammarys reaktion. I stedet for at fjerne navnene og starte forfra med et samtykkebaseret system, har virksomheden valgt en opt-out-model. Det vil sige, at forfattere selv aktivt skal framelde sig, hvis de ikke ønsker deres identitet brugt i produktet.

Den tilgang sidder skævt hos mange i mediebranchen. Kritikere påpeger, at det grundlæggende princip burde være omvendt: Man spørger før man bruger nogens navn og professionelle identitet kommercielt – ikke bagefter.

Et mønster i AI-branchen

Sagen falder ind i et bredere mønster, hvor AI-virksomheder bruger offentligt tilgængeligt indhold og identiteter uden forudgående samtykke. Det rejser spørgsmål om, hvor grænsen går for, hvad tech-virksomheder kan tillade sig med folks navne og arbejde, når det handler om at træne og markedsføre AI-produkter.

For Grammarly, der har bygget sit brand på at hjælpe folk med at skrive bedre, er det en problematisk optik at blive taget i at bruge andres identiteter uden at spørge. Tillid er svær at genopbygge – især når løsningen er at bede de berørte om selv at gøre arbejdet med at sige fra.