Myten om tusind øjne: Hvorfor open source-dogmet er oversolgt

Der er en grund til at 'The Cathedral and the Bazaar' bliver citeret hver gang nogen skal forsvare åben kildekode. Eric S. Raymond formularede dengang sit berømte mantra: 'Given enough eyeballs, all bugs are shallow' – altså at uendelig kvalitetskontrol opstår når flere mennesker ser koden. Det er blevet dogme i tech-industrien, skriver Version2, men det holder ikke stik.

Idéen er tiltalende. Den appellerer til vores tro på flokvisdom og demokrati. Men i praksis har denne tilgang skabt et kaosekosystem af dårligt vedligeholdt kode, uansvarlighed og sikkerhedshull, som ingen egentlig tager ansvar for. Når alle kan bidrage, er det ofte ingen der helt gør det ordentligt.

Kakofonien af ét-liners og importeret teknologi

Dag efter dag dukker der nye JavaScript-biblioteker op, som programmører blindt importerer ind i deres projekter – ikke fordi de er gode eller nødvendige, men fordi 'man jo aldrig ved hvornår man får brug for det'. Resultatet er en oppustet, usikker kodebasis hvor bagateller afhænger af hundredvis af transitive afhængigheder. Åbne øjne har her blot betydet åbne sikkerhedshull.

Version2 påpeger også hvordan Raymond efterfølgende 'dedicerede' sin påstand til Linus Torvalds – en klassisk magtmanøvre hvor man trækker på en større navns prestige for at validere sin egen tese. Softwarekvalitet er ikke et problem man løser ved at kaste det ud foran en million amatører. Det kræver fokuserede teams, høje standarder og faktisk ansvar.

Tid til at være skarpe på realiteterne

Det er ikke populært at sige, men åben kildekode løste ikke soft- warekvaliteten. Den løste tilgængelighed til værktøjer. Det er to meget forskellige ting. Så længe vi fortsætter med at få kakaoen til at blive fed med myten om at massiv deltagelse sikrer excellens, forbliver vi fanget i en spiral af teknisk mindskelse og sikkerheds- naivitet.