Ny dansk regering satser stort på AI — men er blind for centrale problemer
Den nye regering er sandsynligvis den mest AI-begejstrede i dansk politisk historie. Regeringsgrundlaget lover milliarder og effektiviseringer. Men forskere fra CBS og Aalborg Universitet peger på grundlæggende huller: Hvem betaler? Hvad med jobs? Og hvem bestemmer over danskernes data?
Blækket er næppe tørt på det nye regeringsgrundlag, før tech-kredse allerede diskuterer, hvad de AI-ambitiøse sider reelt indeholder. Og hvad de bekvemt udelader.
Den nye regering har placeret kunstig intelligens centralt i sin vision for Danmarks fremtid. AI skal effektivisere den offentlige sektor, booste erhvervslivet og spare milliarder. Det lyder som musik i ørerne på en techbranche, der har ventet på politisk medvind.
Hvad grundlaget lover
Regeringen ønsker Danmark i front som AI-nation. Det betyder øgede investeringer i infrastruktur, incitamenter til virksomheder for at adoptere AI-løsninger, og en ambition om at det offentlige Danmark skal digitaliseres hurtigere ved hjælp af AI-assisterede processer.
Tal om konkrete besparelser og gevinster er nævnt — og løfterne er store. Men som forskere og eksperter hurtigt bemærker: Tallene er ikke underbygget med konkrete beregningsmodeller.
De ubehagelige spørgsmål
Eksperter fra CBS og Aalborg Universitet peger på tre centrale problemer, grundlaget glider udenom:
1. Jobs: Automatisering med AI vil uundgåeligt forskyde arbejdspladser. Grundlaget nævner omstilling og opkvalificering, men mangler konkrete planer for, hvad der sker med de mennesker, hvis job AI overtager — særligt inden for lavtlønssektorer og rutineopgaver i det offentlige.
2. Data og suverænitet: Brugen af AI i det offentlige kræver massive datamængder. Hvem ejer dem? Hvilke cloud-platforme — primært amerikanske — kommer vi til at afhænge af? Og hvad betyder det for dansk og europæisk datasuverænitet i en geopolitisk spændt tid?
3. Finansiering: Investeringer i AI-infrastruktur koster. Grundlaget er sparsomt med detaljer om, hvorfra pengene præcis kommer — og om gevinsterne reelt vil materialisere sig i de tidshorisonter, der antydningsvis er nævnt.
Kommuner og regioner er skeptiske
Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har begge udtrykt bekymring for, at centralstyrte AI-ambitioner ikke altid er tilpasset de lokale virkeligheder. Det koster at implementere nye systemer — og gevinsten er langt fra garanteret, hvis brugerne ikke er klædt ordentligt på.
Der er ingen tvivl om, at AI kan løfte Danmark. Men det kræver mere end begejstring og et regeringsgrundlag. Det kræver ærlige svar på de svære spørgsmål.
Kilde: https://www.version2.dk/artikel/ny-regering-satser-stort-paa-ai-men-er-blind-centrale-problemer