YouTube udvider deepfake-værktøj til politikere og journalister

YouTube tager endnu et skridt i kampen mod AI-genereret misinformation. Platformens værktøj til at identificere deepfakes – altså AI-manipulerede videoer hvor en persons ansigt eller stemme bruges uden tilladelse – bliver nu tilgængeligt for en bredere gruppe af offentlige personer.

Fra kendte ansigter til offentlige personer

Værktøjet blev oprindeligt lanceret som en del af YouTubes Content ID-system og var i første omgang forbeholdt kendte ansigter i underholdningsbranchen. Nu udvides adgangen til at omfatte politikere, regeringsembedsmænd og journalister – altså præcis de grupper, der er mest udsatte for deepfake-manipulation i forbindelse med valg og politisk debat.

Konkret giver værktøjet de berørte personer mulighed for at anmode om fjernelse af videoer, der bruger deres udseende eller stemme uden samtykke. YouTube gennemgår derefter anmodningen og kan vælge at fjerne indholdet fra platformen.

Timing er ikke tilfældig

Udvidelsen kommer på et tidspunkt, hvor deepfakes i stigende grad bliver brugt til politisk manipulation. Alene i 2025 og 2026 har der været adskillige højprofilerede eksempler på AI-genererede videoer af politikere, der cirkulerer på sociale medier – ofte med det formål at sprede misinformation eller undergrave tilliden til demokratiske processer.

For journalister er truslen anderledes, men lige så reel. Deepfakes kan bruges til at fabrikere udtalelser eller placere journalister i kompromitterende situationer, de aldrig har været i. Det undergraver ikke bare den enkelte journalists troværdighed, men mediernes rolle generelt.

Ikke en perfekt løsning

YouTubes tilgang er reaktiv – det kræver at den berørte person selv opdager en deepfake og indgiver en anmodning. Det efterlader et hul, især for lokalpolitikere og mindre kendte journalister, der ikke nødvendigvis overvåger platformen systematisk.

Der er heller ingen garanti for, at en anmodning fører til fjernelse. YouTube forbeholder sig retten til at vurdere hver sag individuelt, og der kan opstå gråzoner, eksempelvis ved satirisk indhold eller politisk kommentar, der bruger AI-genererede elementer.

Alligevel sender det et signal om, at de store platforme begynder at tage deepfake-problemet mere alvorligt – i hvert fald når det rammer personer med nok indflydelse til at råbe op.